Browsing Category

Garn

Garn, Pigerne, Strik

KULØRT…

02/01/2011

Laura har valgt lidt mere hidsigt på kulørfronten til sin hat.

Den bliver frisk og farvestrålende og endelig er der brug for det lille syregrønne nøgle alpaca, som jeg købte hos Seyfart i en sommerferie for længe siden.

Jeg har værnet om det og sparet på det, men til dette her projekt er det mere end i orden, at det kommer i spil…

Garn, Gode sites, Strik

VAKSE VIGGO…

19/10/2010

Der er kommet en lille pakke i dag.

Med uldent fyld, som jeg glæder mig rigtigt meget til at sætte pindene i.

Jeg skal strikke en Viggo i Rasmilla’s Yndlingsgarn i uld og bomuld, i min yndlings sennep og så et par smukke grå nuancer.

Garnet har jeg mærket på en enkelt gang før, det var herligt blødt og smidigt, jeg er sikker på, at jeg bliver vild med at ha’ det i hænderne…

Sanne har været så sød at lægge to stykker slik i kassen, heldigt for pigerne, at der lige var én til hver, jeg holder mig til det uldne slik og så en enkelt småkage, selvom det er tirsdag.

Tak for hurtig ekspedition, Sanne, for dejligt garn og endnu en skøn opskrift, jeg har lige siddet og hygget mig med at læse den igennem, det kan kun gå for langsomt med at få gang i Viggo, jeg skal bare lige ordne 25 juletræer først.

Men bagefter –

SÅ…

Faktaboks, Garn, Strik

150 G. ULDEN VARME TIL BABY…

03/10/2010

Så har jeg indfriet mit løfte til Laura, et barnevognstæppe ligger klar til at blive svøbt i silkepapir og bånd og transporteret ud til den lille nye og hans forældre.

Det har været et hurtigt lille stykke strik, det var det jo sådan set nødt til at være, men resultatet fint og godt alligevel.

FAKTAKBOKS

Design Wool Leaves af Jared Flood

Garn Isager Alpaca 1 50 g og et eller andet Shetland 100 g, måske i virkeligheden J&S 2ply jumper

Pinde Addi Turbo 4.5 mm

Egne krumspring Da jeg synes, at det originale tæppe var lige i overkanten voldsomt kraftigt, har jeg strikket 2 forholdsvis tynde garner sammen, det passede lige til en p. 4.5 og gav den lethed, som jeg synes, at et barnevogntæppe skal ha’.

Jeg har strikket med 93 m og er endt med at have et tæppe, der måler 60 x 80 efter en let gang pres.

Alt i alt et tilfredsstillende lille projekt med garn fra skufferne.

Dejligt –

og mon ikke, at det kan give en vis lunhed i barnevognen vinteren over…