Garn

Mens Tora var her måtte jeg starte et lille nyt stykke strik op, både sådan for hyggens skyld og fordi jeg faldt over noget, som jeg bare måtte kunne iføre mig.

Egentlig troede jeg, at jeg skulle i gang med en 4-5 lækkerier fra Lene Holme Samsøes nye bog Suveræn strik, jeg er forelsket i stort set alle modellerne og ser dem for mig her i mit klædeskab i gråt, brunt, havre, kit, gråt og gråt igen. Anne trøjer.
Bogen ligger parat, lageret bugner af naturfarver og strikkepindene er altså spidsede.

SÅ hvorfor skriger alle billederne i dette indlæg GRØNTGRØNTGRØNT?
Og hvorfor ligger den nye bog stadig ubrugt hen og hvorfor hedder designeren Isager og ikke Samsøe?

Hvorfor –
ja det spørger jeg egentlig også mig selv om…

Fredagens udflugt bragte os selvfølgelig forbi Tøndering Strik, vi måtte jo vise Tora den fine forretning og vi hev mange trøjer af og på bøjlerne derinde, prøvede det ene og det andet og sagde Ih og Næh og Åh.

For igen opdagede vi projekter, som pludselig fristede, projekter, som vi nok tidligere har kigget på og uinteresseret bladret forbi i de mange bøger, som vi tilsammen kan hoste op med. Som med Relief trøjen, som jeg først for alvor fik øje på, da jeg så den strikket op uden krave og som har hængt på mig siden den blev færdig for omkring 3 uger siden.

I fredags var det nummer 21, som mine øjne faldt på, fin i perlestrik og i den skønneste karrygule bløde alpaca. I bogen havde den ikke fået ret meget af min opmærksomhed, men da jeg stod med den på, med fint draperede forstykker, der smøg sig om mine sorte bukseben, ja da tænkte jeg “Ja da!”…

Og mens jeg tænkte det, tænkte jeg også “Grøn!!”.
Grøn som min elskede tunika, grøn som græs og ærter, grøn som dansk sommerskov, grøn som i meget grøn.
Udvalget af stærke farver er meget begrænset i mit klædeskab, hvor alt efterhånden er gråt, brunt, sort og marine, men det rappe grønne har jeg nok en særlig blød plet for.

En blød plet, som selvfølgelig også har sørget for, at der er garn i den farve i min beskedne samling af ubrugt. Hentet hjem oppe fra Gug og i den nuance, som enten hedder Grønært eller Græsplæne. Måske hjælper Liselotte mig på vej? Ært eller plæne?

Lige meget hvad, så var det lige den bunke garn hjemme i skabet, som kaldte på mig, da jeg stod med den karrygule cardigan på.
Opskriften var i hus, garnet næsten det samme, for jeg manglede lige en tynd følgetråd, en blød og lidt fluffy en af slagsen.
Men ingen var at finde hos Tøndering i lige den farve, som jeg tænkte var den, som skulle bruges…

Men Aarhus byder på flere garnforretninger og hos Fandango blev der budt på både kaffe, hindbærsnitter og sid-ned, rendyrket hjertevarme og gæstfrihed, og også på et fantastisk dejligt adventstilbud på lige præcis det garn, som nu er den perfekte makker til højlandsulden oppe fra Kenneth.

Blødt, smukt og meleret Malabrigo baby silkpaca lace i farven Shaphire Green. Helt perfekt!!

Det er ikke et lynstrikketøj, det er tyndt garn og mange mange masker, det er et projekt, der godt kan række et stykke ind i det nye år.
Men det er okay, jeg kan jo pjække lidt fra det grønne perlestrik ind imellem, hvis jeg trænger til ro på farverne og afveksling i mønster.

Og så bliver det jo sikkert noget gråt eller også noget småt, som så bliver luftet.
Men lige nu og ind i juledagene er det grønt.
Safir med ærter eller græs…