Først fik vi spisebord med hollandsk udtræk og der er allerede spist rigtigt mange gode og hyggelige måltider omkring det – både med og uden ud- og overtræk.
Nu er her blevet opgradet med både spisestue og skænk!
Jamen hvad skal det da ikke ende med?!
Vi har fået flere kvm ved at leje lejligheden ovenpå til teenagehule og så bliver jeg her nedenunder med mere luft omkring mig. Det er SÅ herligt at få mere rum mellem møblerne og mindst lige så herligt for pigerne at have deres egne rum ovenpå.
Der er kun de to lejligheder, der deles om indgang og opgang, så ingen andre færdes på “vores” trappe og dørene ud til den kan stå åbne så vi kan høre og fornemme hinanden.
Og jo selvfølgelig også lukkes, når der på livlige dage er brug for det…
Amanda er rykket op og er godt i gang med at indrette sig med rod og hygge og jeg rumsterer i hendes gamle værelse med spisebord og stole og lamper og nymalede billederammer og lækre vindueskarme at smide dims og dut i.
Og sørme også med en skænk – en MEGA tung teakskænk – som har efterladt mig med ømme arme, store blågrønne knubs og en dørkarm med hul. Den er købt i en lokal “genner”, der også fik betaling for udbringning, som så kun gik til fortovet. Men med lidt smørelse og søde smil fik jeg den dog båret op i vores lille entré, hvor den fyldte DET HELE.
Hurra for en underbo, der gad at hjælpe med at slæbe afsted, uden hans hjælp havde den stået derude endnu, for på trods af masser af vilje, et håndklæde at skubbe på og gode puf af Amanda og hiv af mig, så stod den hvor den stod og vi kunne ikke få den drejet om hjørnet igennem døren.
Det kunne jeg heldigvis med lidt mandehjælp og nu står den lige der, hvor den skal, fin og blød og supervelholdt og skal lige om lidt fyldes med noget af alt det, som er ved at eksplodere ud af mit krea-skab i mit værelse…
Der er kommet en lille smule på væggene.
Et gammelt Karin Olesen litografi, som jeg holder meget af og så et par “platter”. Én af Donna Wilson og én af Wiinblad, som i dagens anledning er blevet pyntet med farver, der matcher Donnas orangehårede pigebarn. De får lov at hænge lidt men ikke for evigt, bare lige som en farveklat i foråret.
På skænken står to små billeder, som jeg glæder mig til at finde den rette plads til.
De er malet i lørdags under t.i.n.g.s åbning, hvor Tanja og Sidsel fra Linked Ink sad ovenpå imellem alle de smukke nye møbler og malede lækkerier, som kunderne købte med glade smil.
Superfin idé, synes jeg, og havde pungen været fyldt som en hestehandler, så havde jeg bestemt også hevet mere med hjem.
En eller anden dag så VIL jeg ha’ et par af deres “rigtige” billeder.
Bare – hosthost – ét af fra hver af dem .
Måske en dag, hvor jeg rykker videre herfra til et sted med store vægge, der vil kunne favne et KÆMPE billede.
Indtil da vil jeg glæde mig over petit-udgaverne, over den store skænk og allermest over, at vi nu kan slå ud med armene her i rummene uden at et eller andet væltes omkuld.
Anne Stange – nu med spisestue og skænk – det lyder næsten voksent…
