En ond ond mor nærmest tvang røret om halsen på barnet, så der kunne tages et billede. Det var prisen for et par dages intensiv forkælelse og pleje og jeg har lovet at fredagen også er med i puljen.
Amanda har i modsætning til os andre i familien IKKE et kærlighedsforhold til uld, så det at hun her står lige så stille med afslappet udtryk er en klar indikator for, at dette her garn er USANDSYNLIGT blødt.
Hun foretrækker til enhver tid bomuld, kæmpestore bomuldstørklæder svøbt utallige gange om den lille hals, men for en kort stund varmede hun sig i et stykke hjemmestrik.
Det bløde rør er hurtigt strikket. Rundt og rundt på en halvtyk pind og mønsteret er hurtigt memoreret.
Måske skulle jeg strikke et par stykker mere og sende over Atlanten, hvor Laura har nogle stykker, der sukker efter hjemmestrik…
For det fleste betyder det “at bakke op” at man støtter nogen i noget, at man viser dem, at man tror på dem og vil hjælpe dem på vej.
Sådan tænker jeg oftest også om udtrykket.
Men der er for mig – og mange andre, der har danset på de professionelle køkkengulvet – betyder det at bakke op også at gøre sig klar. At få ordnet sine råvarer, at få forberedt og tilberedt det, som er nødvendigt at lave på forhånd, at få slebet sine knive og lagt dem i orden ved siden af sit spækbræt, at få gjort sig klar som i HELT klar, at få bakket op.
Jeg bakker op i dag!
Til morgendagens spiseklub – til 11 x citronsaltet ovnbagt laks med kålsalat og fuldkornspasta.
Inspirationen kommer herfra Årstidernes gode side, og det er inspiration, for jeg er allerede i gang med at lave om på både det hele og det halve, sådan må det være, når jeg er mig og køkkenet er en legeplads…
Vi bliver 11 i morgen og jeg landet først hjemme 1 times tid før skafning, så hvis der skal være tid til at få en kop kom-hjem-kaffe og lufte en hund, så er jeg nødt til at være skarp på opbakningen.
Så det er jeg!
Jeg skyller og vasker og snitter og hakker. Jeg piller og pudser og kværner og pakker.
Det hele ryger på køl og jeg har lagt en plan for i hvilken rækkefølge det skal hives ud derfra igen.
Om lidt er jeg klar til sofa og tv sammen med lillen, der jo faktisk er blevet stor, det er søndag, det er daseaften med Lykke og Glee, sådan skal det være og jeg sidder med glæde med, når Amanda sluger sine serier.
Jeg bakker op, både i forhold til det ene og det andet, og så glæder jeg mig da bare rigtigt meget til der igen i morgen er leben omkring bordet her…