Den første lille Hugo er færdig.
Monteret und alles.
Og den er fin, er den.
MEN:
Ærmerne skal ha’ en anden facon.
Halsudskæringen mere åben.
Knaphulsstykket skal integreres i forstykket og ikke strikkes på bagefter.
ERGO:
Jeg starter forfra.
Jeg ER startet forfra og nyder, at der nu er noget mere konkret at tage udgangspunkt i end bare et par billeder fra en film, der flimrede hurtigt forbi…
Jeg er helt sikker på, at dette lille strikkeeksperiment ender med at blive rigtigt rigtigt godt, kombinationen af retriller og striber er en ren vinder og med raglan oveni, ja så er jeg bare helt på, 3 ting som jeg elsker og når materialet så er den evigt skønne Blackhill, ja så er det ingen sag at skulle strikke sig igennem 2-3 modeller mere, før den er helt som jeg drømmer om.
Jeg skal nok komme i mål, jeg er stædig som bare fa****, når det gælder, og det gør det!
Det går ikke at kaste en vinder i skammekrogen, det ville være synd for alle de fine riller, som en perfekt Hugo kunne inspirere til.
Så tak søndag, fordi du kommer med strikketid og mulighed for fordybelse i ind- og udtagninger.
Jeg er klar, bevæbnet til tænderne med kilometervis af garn og kilovis af tålmodighed.
Sæt i gang…
