Browsing Category

Gode sites

Genbrug, Gode sites, Lidt af hvert, Loppefund, Lækkerier

TINGFINDERITING…

24/07/2012

Jeg drog selvfølgelig ikke hjem fra Tingfinderiet forleden uden at tage et par herligheder med.

SÅ meget selvdiciplin ejer jeg overhovedet ikke  –  jeg er bare glad for, at der ikke var plads til mere i bilen og at beløbet til indkøb var aftalt på forhånd. Med mig selv altså og lige DEN aftale var jeg barsk med.

 

Men jeg fik faktisk også det, som jeg havde aftalt med mig selv, at jeg skulle kigge efter og det er da noget, synes jeg, sådan at drage ud og faktisk komme hjem med det, som var planen, det behøver nemlig ikke altid at gå sådan, når man er AnneS.

Der er skulle med hjem vises dog ikke her på kanalen endnu, for det var noget til Lauras nye værelse og hun har valgt, at det skal være en overraskelse at komme hjem til om 2 dage.

Så ingen afsløring af det men de andre tingfinderting, dem deler jeg gerne…

 

Øverst en lækker lapisskål fra Aluminia  –  så fin og smuk at se på med de fineste krakeleringer i det lyse porcelæn. Hos mig kommer den til at holde et lille fyrfadslys og leve sit liv i vrimmelen af alle de hvide stager, der findes her.

Sammen med den et par græssende får støbt i bly og med udsyn til lige det under den tynde og slidte maling. 2 får. Et til Helle og ét til mig. Sådan som der ofte købes ind.

 

Og se så lige familiesmørebrætterne, 2 store til en far og en mor og 2 mindre til Ole og Lise. Så lækre i den flotteste gule farve, ikke skrap eller syrlig men sådan helt 50’er blød.

Mørkegrå på den anden side.

Hapshaps  –  dem måtte jeg ha’ og det passer jo fint med antallet, 4 til de 4, store til de mindste piger og mindre til de store damer, eller noget…

 

Næstefter et stramt metal A  –  hvor købte jeg ikke en hel røvfuld tænker jeg nu  –  en kæmpe stak, så der kunne staves hist og her på husets vægge?! Afsted igen må jeg bare.

 

Og så lysholderne  –  bittebittesmå  –  så små at bare et lagkagelys kan skrues ned i holderene, jeg tænker at de kan sidde fint på kanten af et hyazintglas på en bakke med kugle og mos, når vi engang når december. 2 til Helle og 2 til mig. Så er der styr på sagerne.

 

Og til sidst  –  et stort og lækkert fad i ler. Og kun ét for det nederste havde jeg i forvejen, købte i den sædvanlige genner i Brande, som jeg trofast besøger, det nederste var rigtigt billigt og det øverste var det ikke, men når man regner gennemsnittet ud, så har jeg betalt det rene ingenting for 2 smukke smukke stykker serveringsgrej. Og den slags kan man aldrig få for meget af. Vel ?!

 

Gode gode køb hos søde Tina. Jeg har længsel indeni efter flere af hendes håndplukkede tingfinderting.

 

Det er let at gøre noget ved, jeg kender vejen og kunne hurtigt smutte afsted, men sommervejret og haven lokker og det samme gør hyggen med at ordne det sidste ovenpå i pigernes gemakker, der bliver så hyggeligt og herligt deroppe, måske jeg ender med at flytte med.

 

Så ikke flere lopper til mig i disse dage.

Men en stor tilfredshed med dem, som trods alt kom med her hjem…

 

 

 

Genbrug, Gode sites, Inspiration, Loppefund, Oplevelser

TINGFINDERIET…

22/07/2012

 

For enden af bilturen i dag lå Tingfinderiet.

Vi kørte afsted med en plan om lopper og vi havde hørt at den gode slags var at finde oppe i nærheden af Spøttrup og jeg vil sige, at dem, der havde sagt det, havde nærmest underdrevet!

 

Det var ikke bare gode lopper, det var fantastiske lopper og i næsten 2 timer gik Sophie og jeg rundt og sukkede og pillede og næh’ede og kneb os selv og hinanden i armene for at mærke, om det nu også var virkelighed dette her.

Det var det  –

Og sikken en af slagsen.

700 m2 retro, antik, lopper, rå romantik og en skøn lang tur ned af Memory Lane…

 

Tina, som driver Tingfinderiet, er den sødeste og mest hjælpsomme loppedame, jeg længe har mødt, og alene hendes imødekommenhed og glæde ved stedet er hele udflugten værd og når man så oven i købet også kan tage derfra med lækkerier til rigtigt rimelige penge, ja så er lykken da gjort.

Der var også et par ekstra hænder i butikken i dag og de sad fast på en anden smilende kvinde, der havde ret svært ved at skjule sin begejstring for de skønne gamle ting og det var så herligt at mærke.

 

Det blev et par skønne timer med masser af drømme, snakke, gode køb og et håndslag mellem mor og datter på, at vi skal derop igen lige om lidt.

Sophie har nået at lave en aftale om tur i morgen, så hurtigt vidste jeg ikke at “lige om lidt” var og jeg må heppe med her hjemmefra…

 

I Tingfinderiet behøver du ikke at rode rundt mellem lort og lagkage, for der er kun det gode, kun lagkage, kun lækkerier og der er mange af dem.

Der er guf til dem, der holder af gammelt fransk brocante.

Og masser af skønt til dem, der hælder mere til svenske kludetæpper og bænke.

Der er guld til dem, der er til gedigent dansk og til teak og zink.

Der er hyldemeter efter hyldemeter til dem, der synes at alt for 70’erne er godt og såmænd også til dem, der hellere vil et årti eller to længere tilbage.

 

Der er børnemøbler og kirkebænke, der er tallerkenrækker og postsorteringsreoler, der er indemøbler og ting til udeliv, der er billeder, kopper, chokoladeforme, blyfigurer og julekugler.

 

Der er Aluminia og Wiinblad og dåse på dåse på dåse på dåse.

Det er FANTASTISK…

 

Priserne hos Tina i Tingfinderiet er meget meget rimelige.

Det er ikke her du smiler smørret og skrider hjem med en Schollertvase til 15.- kroner, det er heller ikke her, at du får lov til at købe det smukkeste teak bakkebord for det rene ingenting, fordi sælgeren ikke ved hvad det er, nej det er ikke her.

 

Men det er heller ikke her, at du betaler det blege for en skæv hattehylde bare fordi den er grøn eller betaler det femdobbelt fordi at nogen for nys har hørt nogen sige, at de der Pyrex skåle er populære. Ikke her.

 

Du betaler for det, som tingene kan koste, hverken mere eller mindre og det kan jeg rigtigt godt li’.

Det der er forholdsvis let at finde, det koster forholdsvis lidt.

Og det, som man virkelig skal køre land og rige og måske endda verdensdel rundt for at finde, ja det koster så lidt mere…

 

Det er ikke et kræmmer- eller loppemarked, det er en butik og en rigtig lækker en af slagsen.

Og jeg er klar til flere ture der op.

Igen.

Og igen.

 

Og hvem ved, måske får jeg en dag råd til at købe det gule postsorteringsarrangement. Måske.

Og hvis ikke, så kan jeg da i alle tilfælde kigge på det, indtil en anden har haft råd.

 

I dag var det et natbord jeg manglede og lidt dims til Lauras værelse og så en sommergave til en dejlig veninde.

Og nogle smørebrætter.

Jeg fik det hele.

Og oven i det en skøn oplevelse.

 

Hvis du bare er den allerallermindste smule interesseret i den slags, så skynd dig afsted.

Turen der op er også ganske smuk og der er gode steder at sidde med sine madder i grøftekanter og skovbryn og der er vand at drikke kaffe ved og såmænd også en borg lige om hjørnet.

 

Indtil du finder tid og mulighed for at besøge Tina i Tingfinderiet så er hjemmesiden lige her og Facebooksiden lige her.

Men allerbedst er det selvfølgelig at smutte afsted, du vil ikke fortryde…

 

 

Gode sites, Hjemme, indenfor, Lidt af hvert, Nye rammer

MR. PRESIDENT…

20/06/2012

Lige siden jeg for efterhånden for længe siden så Omabas blå røde valgplakater med Hope, Destiny og Change printet på, har jeg ønsket mig én til min egen væg.

Der var noget med det grafiske udtryk, med manden, med ordene.

Hvem kan ikke ha’ brug for en lille smule forandring, håb med farver på i ny og næ.

 

Jeg blev mindet om mit poster-ønske for en tid siden i Alt for Damerne, hvor han hang med i en boligreportage, og tænkte, at nu var det vist nu, og det blev det.

Allposters har de et solidt udvalg af plakater, men jeg gik målrettet efter lige denne her og skelede nærmest ikke til de andre, jeg vidste af det var det blå røde håb, der skulle hænge her…

 

Lynhurtig ekspedition, 2 dage efter bestilling landede han og i dag fik jeg slæbt en stor ramme med hjem, som kunne huse den temmelig store poster.

Han er kommet i glas og ramme og hænger nu godt og sikkert ude i gangen og jeg smiler lidt hver gang jeg passerer.

Får nærmest lyst til at nikke og sige “Mr. President” men jeg gør det selvfølgelig ikke, jeg smiler bare.

 

Og sender en lille tanke med et lille håb, et håb om, at han får lov at blive lidt længere, der hvor han er nu, for jeg får nærmest ondt inden i, hvis jeg skal tænke på, hvem alternativet er…

 

Håb for mig og mine.

Håb for dig og dine.

Håb for os alle.

Og sikkert også et håb i pap-Obama her om at jeg kravler op på en stol og får afmonteret den forstyrrende snurrende uro, der hænger der og dingler lige midt i ansigtet på ham…