Jeg skal nok komme efter det her hækle-halløj, inden jeg er færdig med de 77 ruder, der skal bruges til et lille lunt tæppe.
Det er faktisk ret vanedannende – lige en rude mere og én mere og måske lige én af det andet nøgle garn, bare lige for at se farven…
Jeg har valgt at lade en anden farve, end foreslået, være den dominerende og tæppet her blive heller ikke med sorte kanter, men sikkert nogle grønlige af slagsen.
Første tæppe af 3.
Der er nemlig lagt pres på den nyslåede hækle-mutti af de tre ungmøer i husstanden.
Alle har åbenbart brug for og ret til at få et morlavet comfy-tæppe…
En langtur i cyberspace mellem blogge i dusinvis sendte mig i sidste uge på tilfældig vis forbi Karens hjørne af dette vidunderligt inspirerende univers, jeg fortabte mig i hendes indlæg om boligindretning og Steiner-bazar og forelskede mig hovedkuls i hendes fine fine hæklede svampe, som jeg bare måtte eje en flok af.
Da jeg så skulle kigge efter en mailadresse eller andet kontaktbart til Karen, måtte jeg le højt og sagde højt og spontant “Gud Hej Karen!” ud i rummet, for der sad hun jo i sidebaren, smilende Karen med det røde hår, hende kendte jeg fra det virkelige liv, fra dengang hvor vi keramikkede…
Så i stedet for at be’ om at få sendt svampe, kørte jeg ned til Karen, der sjovt nok bor nogle få huse fra Sophie, og vi nåede at snakke en hel del om både håndarbejde og blogge i den korte stund, der var til rådighed.
Karen stod med det ene ben i pakkeriet, julen skulle tilbringes i USA, og jeg var tæt på vandret i gavekøb, så der var ikke så meget tid, men mon ikke vi finder mere af den en anden dag, for gode til at snakke det er vi begge, og jeg er sikker på, at der kan udveksles fif af forskellig art, om både det ene og det andet og helt sikkert også det tredie…
Jeg købte brogede fugle i flok og svampe i håndfulde, og det hele smykker nu jueltræ og bord her hos os, lækkert og sirligt lavet er det og jeg er sikker på, at det ikke er sidste gang, at jeg lægger en mønt eller fem i Karens kasse.
Om ikke før så i alle tilfælde til det næste julemarked på Steiner-skolen i Silkeborg.
Men næste gang springer jeg svampene over, for jeg har købt opskriften til dem hos Stif og Stil, hvor Karen arbejder, et helt lille svampe-kompendium med flere forskellige størrelser, og bevæbnet med bomuldsgarn og hæklenål, der skal jeg nok få lavet nogle stykker, sikkert ikke så fine som Karens, men svampe kan godt være lidt skæve.
Faktisk købte jeg mere end én opskrift og jeg ved fra fortrolig kilde, at der hækles svampe i vildskab i Skægkær…
