Gode og rigtige ord, som jeg tager med mig videre.
Også når jeg nu lige sidder og må erkende, at jeg vist har sjusket bare en anelse med skriften her –
pyt med ikke perfekt –
det kan laves om.
Engang.
Lige nu står det der, hvidt på sort, og det gør ikke noget at det er lidt gnidret…
Jeg har skrevet med Posca tusch på et lille konsolbord, som jeg fik for en flad halvtredser forleden i genneren, det har afløst en gammel hvid Bonde reol fra elskede Ikea.
En reol, der på en eller anden måde virker fejlcastet til boligen her og nu får lov at komme ovenpå i køkkenet.
Skriveriet er en lille forløber til en plan jeg har for det store dækketøjsskab, der skal afløse skænken.
Jeg har engang set et foto fra Susanne Rützous hjem, hvor der stod et skab med masser af hvis skrift, det var så forrygende og sådan et vil jeg lave mig.
Mat sort træmaling og så ellers litervis af Posca.
Jeg startet på søndag, for først skal skænken afsted til dens nye sted.
Afsted til en ung familie i Skanderborg, som mangler dejligt fyld i deres hjem.
De får teak og jeg går i sort.
Med glæde…