Reolerne er slæbt på plads i tv-hulen og jeg har fyldt de første bøger i i dag.
Og lige om lidt vil jeg hente en stak mere af de kogebøger, som har været “anbragt uden for hjemmet” i køkkenet ovenpå, jeg glæder mig sådan til at ha’ dem alle samlet igen og faktisk kunne sidde og kigge over på dem, når jeg slænger mig i sofaneseren.
Den vakse vil sikkert opdage, at reolerne ikke hænger men bare står.
Stik imod de planer, som jeg havde lagt for dem.
Men med alderen har jeg lært, at man skal vælge sine kampe med omhu og kampen med eller mod gammel smuldret mørtel mellem stenene i de fuldmurede vægge, var så faktisk én af dem, som jeg – da jeg fik mig tænkt om – ikke gad at ta’.
Der skal kæmpe bolte til at holde noget som helst af en vis vægt i væggene her og reoler fyldt med bøger, kan man vist roligt sige hører til i den kategori. Og så er der jo også lige det tv, som står ovenpå reolerne, det vejer også og er netop ikke vægmonteret i den stue, som det tidligere var i den anden stue, hvor vi nu spiser. Netop p.g.a. nedstyrtningsfaren.
Så altså –
vægbeslag blev i dag byttet til sokler.
BUM –
ikke mere fis med det og jeg lever sikkert udemærket, selv om jeg drømte om svævende reoler.
Det bliver et andet sted, måske i et andet liv…
Jeg kan mærke, at det bliver rigtigt godt det her, det giver hygge og stemning i rummet på en anden måde end et tv på en bænk kan gøre.
Stuen bliver mere Anne’sk og det passer mig da rigtig godt.
2 reoler fik jeg og der er plads til 5 på række.
Så de 2 er placeret der, hvor det passer i.f.t. at der jo nok kommer flere til. Om lidt.
Man kan jo altid ønske.
Og allerede nu glæder jeg mig til, at der bliver mere plads oven på reolerne, så der kan flytte en lampe der op og lidt mere grønt og måske en lille dims. Men så heller ikke mere.
Bortset fra at 5 x 70 cm jo giver 3.5 meter og der er da plads til mere end bare én lille dims ikk’?!
Og også plads til et par rum fyldt med skønlitterære bøger, så det hele ikke bare drukner i Almanakker og bagerier.
Det bliver godt at kaste sig i sofaen i aften og kigge over på alt det nye.
Også på de nye steder, som billederne nu hænger og i aftenmørket kan man heller ikke se de mange små huller, som omrokering af kunsten på væggen har efterladt.
Win-win på en mandag aften, som ikke behøver at byde mig andet end udfladning…
