Endelig er der ved at falde lidt ro over mine dage og i dag har jeg endda fået en hjemmedag foræret af stormen Bodil, da job-dag i Odense blev aflyst.
Endelig har jeg haft tid til at kigge i egne julekasser og pakke alt det væk, som har stået rundt omkring i forbindelse med produktion til julemarkedet.
Endelig er decemberpynten ved at finde på plads.
Endelig er jeg nået til det, som jeg holder så meget af, nemlig at skabe de små (og større) “tableau’er” som er nye hvert år.
Jeg ELSKER det…
Jeg køber kun ganske lidt nyt hvert år, i år et par billige kobber kugler fra Søstrene Grene og et lille rødt Arhøj spøgelse.
Og så selvfølgelig et nyt kalenderlys men det giver jo ligesom sig selv.
Jeg har så meget dejligt pynt, som jeg glæder mig til at tage op af de 3 kasser, som faktisk bare er ret små, det ligger gemt i.
Jeg ved, at nogen forestiller sig, at jeg har stabler af store kasser, men det er altså bare en forestilling, for alt det jeg har er småt og kan pakkes tæt. Så 3 kasser er det og den sidste er i virkeligheden halvt fyldt med noget af det, som aldrig kommer frem, men som jeg ikke nænner at kassere.
Og nu har kasserne været åbnet og årets pynt er taget ud og resten pakket ned til en anden god gang.
Kun miniaturetingene til den plexi-sættekassen ligger stadig i skjul men måske en stormvejrsaften kan være med til at gøre noget ved det…
Jeg har lyst til at tage fotos af alle de små hjørner og opstillinger, men lyset udefra er mangelfuldt og det hele kommer til at fremstå lettere grumset og det klæder ingenting.
Så her er i første omgang bare lidt af det, som eftermiddagslyset i går lod mig fange.
Julen i år er selvfølgelig Huxi-sikret og de ting, som jeg holder allermest af er blevet i kasserne.
Næsten da – for ud havde jeg pakket lidt Alessi julepynt og jeg må konstatere, at allerede nu har en enkelt langnæset julefyr mistet livet.
Hvor der handles der spildes.
Hvor der er hvalp er der rabalder.
Sådan er det –
men man kan vist ikke sige, at vi har undladt at decemberpynte her.
Det ses vist selv med ét lukket eller halvblindt øje…
