Frisk fra Færøerne fra dronningens København.
En ægte fjerklædt gøje til at holde den af træ med selskab.
Vi går ikke ned på gøjer her på adressen.
De er i flere udgaver og alle lige elskede.
Men jeg må sige, at jeg synes, at den bløde lille fugl, der er kommet hertil helt fra Færøerne, gør samlingen komplet på den helt gode måde.
Han er frisk fra konservatorens værksted med puffet top og nymalede fødder og næb.
Ikke fordi han vil blære sig, men bare fordi han mistede al farven, dengang han drattede død fra fjeldet…
Gøjen af træ fik jeg af mine piger til påske.
Gøjen af fjer er en gave fra min mor, som jo har set, hvordan jeg nærmest har stirret fjerene af hendes af bar misundelse.
Nu bor de her, de to med fine striber, højt oppe på det lyseblå skab udenfor store Ottos rækkevidde.
Han var meget meget optaget af kassen og gav straks den fjerede gøje et lille dask og et ordentligt slik, da den kom til syne i træulden.
Og det går ikke rigtigt, udstoppede fugle bryder sig ikke om store lodne katte med skarpe tænder, så de må bo på hver sit niveau i spisestuen.
Og jeg har fortalt gøjerne, at de intet behøver at frygte, 9 kilo gumpetung hankat kan ikke hoppe op på skabet.
Jeg slæbte en lille teakstol med nappa-sæde hjem fra en genbrugs forleden.
50 kroner.
Jeg havde en plan og nu er det klaret.
En eftermiddag i lunt april vejr, en malerplads på verandaen, den sidste lille sjat af malingen fra det lyseblå skab og så lidt malertape.
Et voila –
ét stk sid-ned til en gæst.
Fint og herligt og ganske let og billigt, synes jeg…
Vi er ikke i hus med alle de store, som skal ende med at være omkring spisebordet, pengene er ikke til det, vi har fået samlet 5 sorte forskellige, som kan huse vores bagdele til hverdag, men kommer der ret meget mere end en enkelt gæst – og det gør der tit – så er vi ude i taburetter, Kevistole og bænke.
Så den nymalede er velkommen og når den er rigtig tør i morgen engang, så er en gæst til den også velkommen.
Idéen med det malede rygstykke er ikke min, endnu engang er inspirationen hentet ude i cyber, denne gang hos Herligheder. Jeg følger hende på Instagram men kan jo godt se nu, hvor jeg skal linke til bloggen, at jeg hellere må få den lagt i min reader.
Tak for inspiration, Denise, den er skøn, også selvom den ikke har fået fine kulørte strømper som originalen.
Jeg valgte at trække farven lidt ned på “rygpindene”, det passede bedre hertil, tænkte jeg…
Tænk engang så meget smil inden i for bare en flad 50’er og en halv times arbejde.
Det er ikke ret svært at være glad på sådan en smuk og lun april mandag som i dag.
Jeg er faktisk så glad, at jeg ikke engang hidser mig op over, at jeg efter halvandet år her i jomfruburet endnu ikke har fået banket nogle ledningsclips i antenneledningen, der ligger der hen over gulvet under stolen.
Jeg er faktisk også så glad, at jeg sagtens kan klare, at nogen helt sikkert får lyst til at skrive, om det er Otto, der ligger fladmast der på stolen.
Det er det ikke-nikke-nej, vi klarer ikke flere flade katten, men gerne mere økologisk lammeskind for det er det, som man kan få lov at lune rumpen på her.
Glad, glad og glad, det er hele tre ting og det er går virkelig godt…
Ind imellem bliver jeg så frygteligt fristet, når jeg suser rundt derude i www.
På Pinterest. På Etsy.
På Amazon. På blogs. På Instagram.
Alle steder er der ting, som lokker og blinker, og det er så svært at sige nej.
Men oftest gør jeg det. Langt de fleste gange tænker jeg, at det går så ganske udemærket uden og at der er andre ting, som kræver valuta. Husholdningen f.eks. Og efterskoleopholdet. Og teenagebehovene. Og en kommende lille ferie.
Så jeg takker nej inden i og klapper mig selv på skulderen.
For det er jo for pokker ikke let at sige nej til det, som man tænker kunne passe så fint ind i ens eget hjem…
Måske siger jeg ind imellem også nej tak, fordi jeg bliver lidt mat i betrækket. Sådan af at se det samme alle steder.
På blogs. På Insta. I magasinerne.
Megamussel. Retrodåser. Kähler. Plexikasser. Bøllingænder. Finsdottirvaser. Haybakker. Same same.
Jeg mister ind imelem orienteringen og aner ikke i hvis hjem jeg lurer ind, for nogen steder ser det ret ens ud.
Det er vidunderligt at blive inspireret af hinanden, det er det uden tvivl, og jeg bliver da meget inspireret på mine ture rundt.
Men jeg har ingen længsel efter at klone eller copy paste, jeg har brug for, at mit hjem virkelig afspejler os, vores smag, vores lyster, vores idé om, hvad der gør et hjem til et hjem, vores ferieminder, vores barndomsdutter.
Nyt, gammel, dyrt, billigt, genbrug og arvestykker i en skøn forvirring, sådan elsker jeg det…
Jeg tænker ofte på, hvad der får folk til at indrette sig, som de gør, hvad er vigtigt for én, hvor kigger man hen for at finde inspiration, er man bevidst om sin smag eller svajer man lidt for vinden og strømningerne. Kan man skabe et unikt hjem ved at kigge i Alt eller andet og så købe det, som er vist der, eller kræver det mere at komme dertil, hvor det er tydeligt at det er et helt personligt “udstyrsstykke”?
Smag som sådan kan vel ikke diskuteres, man har smag, alle har smag af en slags, forskellig eller samme, men at sætte sig til dommer over god eller dårlig, det går vel ikke.
Hvad er vigtigt for dig i dit hjem?
Hvor går du hen, når du trænger til nye idéer?
Hvad synes du gør et hjem til noget helt særligt?
Gider du dele dine tanker med os andre?
Hvis ja, så er det super, hvis ikke, så er det selvfølgelig også i orden…
Lige meget hvad, så fandt jeg i alle tilfælde forleden noget, som jeg bare ikke kunne lade være med at måtte have.
En lille bjørn med strutskønt.
Lavet af dygtige Camilla, som boltrer sig lige her på Strups.
2 bjørne blev bestilt, én til mig og én til en af mine læsere. Købt og betalt af mine egne penge, sådan havde jeg lyst til at det skulle være.
Min bjørn er forlængst klippet og monteret og hænger nu og pynter inde ved siden af Sylvesters faldne engel, de klæder hinanden, synes jeg.
Lige sådan en bjørn var det, som jeg trængte til at pynte mit februar hjem med, den ser ud som om den har boet her altid.
Kunne du tænke dig, at den anden bjørn skulle hjem til dig, så skriv en kommentar til indlægget her.
Måske gider du skrive om dine boligovervejelser, måske vil du gi’ os andre et fif om et særligt sted, hvor man kan finde dejligt bolig tilbehør, som ikke er fabrikeret i tusindevis.
Måske gider du ikke det, men vil gerne ha’ en bjørn, og så lægger du bare dit navn og et hej, det er helt i orden.
I skal ikke linke eller like eller dele eller noget som helst.
I skal bare være spændte, det må i gerne.
Lige indtil mandag aften, hvor jeg lader Random hjælpe mig med at finde et nyt hjem til en sprællende ballerina med pels og tyl…
