Efter at ha’ drønet frem og tilbage i slalom mellem vindueskarmens opstillinger
Efter at ha’ myrdet et målebånd og en HELT ny Addi Lace rundpind
Efter at ha’ hængt 4-5 gange i mors bløde lår og flænset i en vrikkende tå
Efter at ha’ “vasket gulvet” i vand fra et haledyp i vandskålen og ha tyvstjålet en hundegodbid
Efter at ha’ leget luftakrobat og snigmorder
Så bliver man så træt så træt og bygger sig en hyggelig lille hule i et blødt tæppe og snupper sig en lille formiddagsskraber, mens mennesker og hund puster ud og lader op til næste omgang af Tiger i galop…
Man må ha’ sig en ordentligt skraber ind imellem, når man har brugt al sin energi på at holde det store lade hvide læs pels i gang og også har sørget for, at madmor har fået sin daglige motion ved at løbe rundt og redde alle de småting, der kan væltes ned fra hylder og karme…
Jeg er helt og aldeles solgt til stanglakrids eller rettere vakre Viggo!!
Helt varm om hjertet bliver jeg, når jeg sidder med det lille varme, bløde og spindende pelsdyr.
Forelsket er jeg nærmest og det er jeg ikke alene om…
Efter at ha’ delt en del år med almindelige huskatte og ha’ haft en fornemmelse af at kende den slags ret godt, så må jeg sige, at det er en meget anderledes oplevelse at være i selskab med ham her.
Jeg er klar over, at vores bekendtskab bare har varet ganske kort, en lille uge har han såmænd kun boet her, men det har også været en ret intens uge.
Der er ikke mange af vores hjemme-minutter, der ikke er gået med Viggo, han er lige omkring os hele tiden og “græder” hjerteskærende, hvis han ikke lige kan finde os.
Han går med på badeværelset, i køkkenet, i seng, i sofaen og ligger gerne på en stol under spisebordet, mens vi to tobenede spiser vores mad.
Han snakker og fortæller med sine små lyde og kigger os meget intenst ind i øjnene og det meget gerne ret tæt på.
Selskabspapegøje…
Vi er vilde med Viggo –
jeg temmelig meget, Amanda vanvittig meget, på en skala 0-100 er hun 300 glad for ham, siger hun, det er da herligt.
Vi har læst og læst om Maine Coon kæmperne og vi bliver mere og mere fascinerede at dette store blide dyr.
Vores Viggo bliver garanteret et pragteksemplar, selvfølgelig gør han det, og lige så garanteret vil han blive forkælet sønder og sammen.
Jeg har forsøgt at fange ham med kameraet masser af gange, men han bevæger sig meget hurtigt og er meget meget nysgerrig, så de fleste af billederne er lige til at smide i papirkurven, men jeg giver ikke op, for foreviges det skal han bare.
Vi kan vel kalde det udviklings-dokumentation, ikk’?!
