Killinger

Der er endnu engang killinger i kassen her i Casa Dyrholm, helst ingen sommer uden mislinger, det kan vi heldigvis let blive enige om.

2 stk blev det til i denne omgang, Sofus og Sally, ingen har for alvor undersøgt om navnene passer til kønnene, men indtil videre er det i alle tilfælde det de hedder…

Amanda er den trofast sitter, hun sidder der ved kassen og aer og pusler, og Bella-mor nyder tydeligt selskabet, hun ved slet ikke, at man selv skal sørge for sine killinger og endda også passe lidt på den med et skulende blik og et bestemt hvæs, næh-nej, hun kalder os faktisk hen til sækkepuden ved siden af kassen, så hun har opbakning til projekt misling….

Mens jeg lige sidder her for en kort bemærkning modtager jeg løbende bulletiner fra alrummet, ikke en lyd eller bevægelse i kassen går ubemærket hen, der bliver holdt øje og  nåååhhh’et og åååhhhh’et.

Gad vide om man kan få et par dages barsel…

Der er fuld knald på killingerne, de er overalt og lidt til, de er så lynende hurtige, at vi nærmest ikke når at se dem suse afsted, men vi finder dem let ved at gå efter lyden.

Lyden af væltende møbler, af faldende ting, af gøende hund, af tummel, vildskab og kattehyl; der er gang i den, for alvor…

Ind imellem ser de deres snit til at vælte op i vores seng, og de store bløde dyner dæmper lydene, men vi har luret dem og ved hvor vi skal kigge, hvis der er mistænkeligt stille.

På søndag flytter krapylerne hjemmefra, vi er allerede kede af det og har svært ved at tænke på det, men vi ved at de skal gode steder hen, det luner.

Og mon ikke der flytter nye sengeløver ind næste sommer…