Lige om lidt vil jeg hoppe under dynen og sove med 110 km/t. Jeg skal være frisk i morgen, for der venter en garanteret spændende og herlig dag med masser af snak, kreativitet, inspiration, produktion, grin og skønt samvær.
Jeg er af Hanne blevet inviteret med til en inspirations-dag i et netværk af kreative kvinder, der mødes hver anden måned, jeg er rigtig glad for, at Hanne tænkte på mig, og jeg har glædet mig vildt meget til at skulle afsted. Ja altså bortset fra lige i de sekunder, hvor jeg er blevet ramt af en lettere angstfremkaldende præstationsangst, tænk nu hvis?!
En taske er pakket med fornødenheder og nørkesmåting, som andre måske kunne fristes til at springe ombord i og i køleskabet står der tærter med artiskokhjerter og tomater og venter på at skulle med til Langå.
Og når mor-katten er ude danser døtre-musene på bordet.
Jeg har hørt noget om skøjtehal, film og andet godt.
Det kan da vist ikke andet end at blive en skøn søndag for os.
Jeg håber, at I andre også finder på herlige ting at fylde i d.22.januar…