Ind imellem ville det være rart med dobbelt op på de vågne timer.
En tid uden alt for meget forpligtende lønarbejde.
Dage afsat til hyggelige sysler ved langbordet, der så skulle få lov til at flyde af papir, glimmer, fjer, lim, perler og andet bling.
Jeg får altid den der ikke-tid-nok-følelse her sidst i november, jeg får lyst til at flå mig selv ud af det almindelige dagligsdagslønarbejderliv og så bruge tiden på bare at være –
lige her i stille selskab med mig selv og en masse materialer, der kunne forvandles til pynt…
Der er nedtælling til juleboden på Silkeborg Bad, bare halvanden uge igen og idéerne til hvad vi kunne tænke os at slæbe med bliver ved med at poppe op.
Hanne har storproduceret, hun har været meget meget flittig, jeg har stadig mange sløjfer at binde, før jeg kan sige tjek tjek og tjek til de ting, som ligger på mit bord.
Jeg har den kommende weekend til hjælp, en weekend helt uden aftaler med andre end mig selv, det bliver godt, jeg trænger.
Jeg når alt det, som jeg skal, så rigeligt endda, og bagefter må jeg så se, om der er tid tilovers til fri leg i papirparadiset.
Der er i alle tilfælde idéer nok, der venter på at blive sluppet løs…
