Ja ja da, så kan der sættes endnu et flueben på tjeklisten til det store gilde, vi ender da med at nå det hele!
Mange fugle i skrappe farver ligger nu og flagrer med deres hjerter på metaltråd, fine ser de ud og jeg er sikker på, at det bliver flot i samklang med stive hvidt bomuld og knytnævestore lyserøde pæoner.
Men det varer sgi godt nok lige en rum tid, inden jeg skal lege med saks og limstift igen!
Stille og roligt får vi os arbejdet igennem listerne med konfirmationsforberedelserne, langsomt men sikkert og stadig fulde af tro på, at vi har styr på sagerne og at vi når det hele på bedste vis, inden det bliver d. 2. og 3.maj.
I dag er der blevet lagt planer for forplejningen, og Laura er helt tilfreds med den menu, som vi har fået stykket sammen, alt sammen små lækkerier, lige som hun elsker det.
Der er skrevet ned og listet op, og jeg har styr på hvad, hvordan og hvornår, indkøbslister er skrevet i løbet af et øjeblik og jeg glæder mig allerede til at komme i gang i køkkenet.
D. 1. vil jeg stå i paratstilling foran køkkenbordet med en kokkekniv i hver hånd fra den årle morgenstund og så vil jeg snitte, hakke, ælte, brase og stege til alt er linet op, det bliver en festdag før festdagen…
Og mens jeg så venter på kokkererings-dagen, ja der kan jeg jo passende fægte lidt med en saks og klatte med en limstift, for der skal fremstilles en ordentlig stak kulørte fugle, som skal smykke bordet sammen med sartrosa pæoner og store hvide bloklys i zinkbakker, fint og nysseligt men alligvel ikke for “overbroderet”.
Jeg skal klippe 60 fugle, det skulle nok give underholdning til en aften eller fem,og går jeg helt kold i det, så ved jeg, hvor jeg kan finde den ægte vare eller også bliver der kun pip til hver anden gæst.
Et superhurtigt lille stykke strik til at lune halsen med og så en hjemmenørklet broche til at smykke med.
Måske er det for meget sammen, alle striberne og så blomstens krummelurer, men lige nu kan det godt få lov at ligge der og se lidt fint ud sammen.
Jeg plejer ikke at gi’ hjemmestrikkede gaver, i år skal det være anderledes, så vid dig ikke for sikker…
Halsvifterne er strikket med stor inspiration herfra Tineke, og jeg synes da egentlig at mønsteret klæder Norogarnet ret godt.
Bare 75 gram af den bløde Silk Garden Lite er der brugt, jeg tror, at jeg har til mange i skufferne, så vid dig ikke for sikker…
Brochen ligner næsten zink, men det er altså bare sort Fimo, der kom til at se sådan ud af en omgang kogning i gryde, underligt?! Jeg må hellere prøve at lave en mere, og så bage den i ovn som vanligt og så se om den bliver sortsort.