Planen var ligesom at jeg kun skulle strikke på babytæppet, og hvis jeg for alvor var ved at besvime af det ensformige arbejde, så måtte jeg ta’ et par pinde på den brune FBS.
Men ak, sådan er det selvfølgelig ikke gået, for da Cobblestone i går igen kom på manges læber, så blev den i mine tanker lynhurtigt fusioneret med Elizabeth Zimmermanns gode anvisninger for at strikke en babytrøje.
Og da der i min verden ind imellem er kortere fra tanke til handling, end der er fra min næse til min mund, så stod jeg i løbet af nul komma fem med rumpen i vejret og hovedet i garnskuffen…
Og der lå da også lige et lille forkølet nøgle grønt, der nu er ved at forvandle sig til en Cobblestone-inspireret cardi i størrelse nyfødt, den bliver fin gør den.
Men nu har jeg ligesom set den tage form, og nu må den altså vente indtil tæppet er færdigt, helt færdigt, men det bliver det inden eftermiddagen er slut, og så kan aftenen helliges strik af henholdsvis brun og grøn trøje.
Jeg bliver vist aldrig bedre til at holde mig på strikke-dydens smalle sti…
