Jeg har ikke været for hurtig til at få lavet mit bidrag til denne omgang af Hippiekluden, jeg er faktisk slet ikke kommet i gang med at strikke den, der har været så mange andre projekter.
Men nu har jeg noget klar, Bundter af blade, et let lille mønster, der hurtigt er lært udenad.
Jeg synes, det er så fint med den vandrette lænke hen over bladene, og hvis man strammer den en anelse mere, end jeg har gjort, så laver den faktisk en let smock-effekt.
Så er den danske oversættelse af Woodland lagt ud lige her.
Dokumentet skulle være lige til at downloade…
Jeg er helt skeløjet af at skrive mønsteret ind med alle de forkortelser og gentagelser, jeg håber virkelige, at det er uden fejl, jeg har læst det igennem og finder ingen, men man kan nemt stirre sig blind på noget man kender alt for godt.
Skriv gerne lynhurtigt, hvis du opdager en fejl, så vi kan få skidtet rettet…
Go’ fornøjelse til jer, der vil ha’ jer en lille Woodland-klud til at varme halsen med i disse kolde dage!
Og så må i da gerne gi’ et lille vink, hvis i kaster jer ud i det, så kunne jeg følge jeres udgaver på pindene…
Både lørdag og søndag var jeg på Helga Isager workshop, der var strukturstrik og noget faconstrik på programmet, hyggelige workshops med tid til både strik og snik-snak.
På begge kurser var jeg så heldig at mødeandrebloggere, det gav strikke-oplevelserne en ekstra dimension.
Jeg strikkede ivrigt de små “prøve-klude”, og sad med mange idéer om, hvad det ene og det andet ville kunne bruges til.
Det kileformede vendestrik betog mig, kilernes forskellige struktur i skiftevis tyndt og tykt garn, den vifteformede facon, og det lille faste stykke foroven.
Mens jeg sad med det mellem fingrene, kom der små billeder af en kort poncho-ting, eller cape, på nethinden, let og alligevel lun, en god sag til vinterens kolde pust på vores gamle skole…
Helga kunne følge mine forestillinger, og vi fik sammen gang i skitsepapir, målebånd og lommeregner, og inden længe var jeg i Kunstladens garnmekka og vælge garn til min egne model.
Jeg er i gang, og er indtil videre godt tilfreds med sagen; smalle striber strikket af Højlandsgarn og Isagers nye ultratynde Alpaca, og så bredere vifter af en enkelt tråd Alpaca. Farvemulighederne i den nye Alpaca er ret begrænsede, og kombineret med det udvalg, der var tilbage af Højlandsgarn, der måtte det blive det brune, der skulle i spil.
For neden skal der samles op til en kant i retriller, og for oven, ja der er der forskellige muligheder, stor løs krave, fastere kort krave, asymmetrisk krave med knapper, ingen beslutninger er taget endnu, først skal der nemlig kiles ret mange gange.
Min egen model, tilfredshed! Mon ikke den skal døbes Portobello, når den engang er færdig til at lune mine skuldre…