I sidste uge lå der pludselig en uventet stor og stiv kuvert i min postkasse.
Navnet på kuverten genkendte jeg dog straks, for det har før ligget og smilet til mig på en kuvert, men dengang vidste jeg bare, at den ville komme.
Denne gang var en skøn og hjertevarm overraskelse dumpet hos mig og da jeg åbnede og kiggede ned i kuverten blev smilet om munden ekstra bredt.
For der nede lå den fineste lille engel med spræl, glitterglorie og florlette vinger og sammen med hende det dejligste brev med varme ord og tanker om min måde at være i verden på.
Tak for pokker da, Camilla, du gjorde dagen lys og fin og jeg har dit brev til at ligge på mit skrivebord, for jeg er slet ikke færdig med at bruge det til at huske mig selv på, at nogen faktisk ser og handler på det, som de synes jeg er.
Det er en stor gave oven i gaven…
Englebjørnen blev straks klippet og samlet, jeg nåede nærmest ikke at sætte tasken fra mig og brygge mig en kop varmt, før jeg var i gang, op skulle den hurtigst muligt og jeg kan være en Ninja med en saks, når det griber mig og det gjorde det.
Op kom hun, den sort-hvide med vinger og glimmer, og sammen med hende hænger en gammel bade-frøken fra Karina Bækkelund.
Der står 2010 bag på hende, hun har boet her længe, så det er vel okay at kalde hende gammel uden at fornærme hende med strutskørt og nedslåede øjne.
Så nu hænger de der, tante 1 og tante 2, ved siden af de sorte gamle skabe, der er flyttet ind i vores lille nye tv-hule.
Lige der på væggen, hvor jeg kan holde øje med dem og glæde mig over, at nogen ville glæde mig med en dejlig gave og et kærligt brev.
Camilla skrev til mig, at jeg var en hverdags-engel, det kan hun sørme selv være.
Og hvis andre skulle ha’ brug for bamsede engle i deres hverdagsliv, så kan de bestilles lige her, jeg er altid frisk på at føre saksen, hvis det skulle være…
