2 minutters krea-projekt en tidlig søndag morgen, før dagen gik videre med havearbejde, eftermiddagspicnic med pigerne og foldning af 342 stykker vasketøj.
2 minutters krea-projekt af nyt og gammelt og helt perfekt til dagene, som vi allerede nu kan mærke bliver kortere.
Stearinlys, genbrugstallerken og en Isolde-holder i en varm pink farve.
1-2-3 bum og så var der lysestage.
Jeg ved allerede nu, at den bare er den første af flere, for lige denne her i pink må videre til en anden og så må der en orange eller sort her hjem og bo…
Men pink måtte den være, den Isolde, som jeg tog med hjem i går, andet gik ikke til den tallerken, som var til rådighed.
Jeg hastede ind i byens mindste genbrugs kl 1 minut i lukketid og udvalgte af små tallerkener eller “løse” underkopper var stærkt begrænset. Kun en enkelt lille en med blomster i bløde brune og pink farver faldt i min smag og på den måtte der plantes pink.
I morgen er der bedre mulighed for at finde den helt rigtige tallerken, en kongelig med blåt på måske, det ville være så fint til en rap orange Isolde.
I morgen.
I dag har det været så ganske udemærket med den pink i selskab med gyldent og Arabian Night for enden af spisebordet…
Under den lille lysholder sidder der en cirkel meget hæftende tape. Et let pres ned på en tallerken eller måske endda et lille fint bræt og så er der stage. Kammerstage.
Idéen er superfin, synes jeg, og med de forskellige farver kan der skabes mange udtryk alt efter hvilken tallerken-stil man vælger.
Jeg valgte her at lade være med at centrere lysholderen, den har fået lov at sidde tæt på kanten, så det fine blomstermønster i midten ikke er dækket og p.g.a. det ringe udvalg af tallerkener er denne her også så rigeligt stor. Jeg vil gå efter en mindre i morgen, en underkop.
Måske med en måge på?!
Eller en blå blomst…
Hvis du også må eje en Isolde, så kan du købe den hos t.i.n.g.
Jeg kan ikke umiddelbart finde den på hjemmesiden, måske er det bare mig, men ellers er Helle og Morten altid rigtigt søde og hjælpsomme med at få varerne sendt afsted til dem, der ikke lige bor i nærheden.
Jeg bor i nærheden og må selv afsted.
Det er mere end i orden, for så kan jeg også tage et knus med hjem og måske en eller anden anden dimmer, som jeg ikke ved, at jeg mangler, men som pludselig bliver absolut uundværlig.
Lige så uundværlig som denne lysestage nummer 117 i min samling pludselig var…
