Der går nærmest ikke en uge her i Hurlumhejhuset uden at der dukke en ny loppe op.
Støbejernsgryder, vaser, retrokøb til svigersøn og største datter, kander, skåle og jeg siger ikke mer’.
I sidste uge blev det til en stak fine små kuverter af porøst kalkerpapir, gulnet og med en del overvintringer på bagen, men inden i lå små skatte, frimærker fra fjerne riger og svundne tider.
Fra Canada, Kina, Japan og Indien.
Med paladser, jesusbarn og en stille Gandhi…
Et bjerg af små papirstykker med indbygget bøj og stræk til at bruge, når der skal kreeres pjank og pjat og plat.
Til påske, jul og fester.
For 15 kroner skønhed med takker.
Måske er det i dag at jeg skal finde på lidt godt at bruge nogen af dem til.
Et lille ophæng til en kollega, der snart fylder år og som er den, jeg skal begave i følge vores hyggelige ordning med små forkælelser på kontoret på fødselsdage.
Jeg lavede også nogen sidste år, men der har sneget sig en ny og herlig kollega ind mellem modtageren fra sidste år og jeg, så en gentagelse kan tåles.
Det vil helt sikkert ende med et andet udtryk. Måske med mindre pang og mere blødhed.
Jeg tror, at det bliver i dag, det kan jeg mærke, mens jeg sidder her og taster.
Det kan vel udemærket foregå i blødt tøj og med højt hår…
