For ikke så længe siden fik de legendariske choko-muffins en revival her på bloggen.
Men der er faktisk lige en opskrift mere fra samme boldgade, altså af den slags kager, som kan bages af basisvarer og som kan røres sammen i løbet af ingen tid. At kalde det en chokoladekage er selvfølgelig noget af en tilsnigelse, når der ikke er chokolade men bare cacao i, men skal vi ikke bare lade det ligge og så glædes over, at man kan bage gode “hverdagskager” med et snuptag og så slæbe dem med til klassens tid, på skovturen, til strande og ud i haven med kaffe og gode naboer.
Og selvfølgelig også bare hen på sofabordet på de dage, som kalder på noget sødt og jordnært.
Dette er vel egentlig en slags klassens time kage forklædt som konditorkage med et højt lag topping…
Opskriften er gammel, måske fra et dameblad? Femina måske? Jeg har den på et håndskrevet kort i en lille opskriftkasse og i får den i direkte afskrift derfra.
8-10 gode stykker chokokage med blød kanelglasur
6 spsk cacao
250 g mel
300 g sukker
1 tsk natron
1 tsk bagepulver
1 nip salt
2 æg
150 g smeltet smør
2.5 dl vand
Alle ingredienserne røres sammen i en skål, bare med en grydeske, det er ikke nødvendigt at hive håndmixeren ud af skabet til dette her. Dejen hældes i en smurt eller papirforet springform ( ca. 25-30 cm i diameter). Kagen bages ved 170 grader i ca 40-50 minutter alt efter højde på dejen, som jo afhænger af formens diameter.
Afkøl kagen let før formen fjernes og smør den efter afkøling med en blød glasur rørt af
6 spsk cacao
400 g flormelis
4 spsk blødt smør
4 tsk kanel
1 dl kogende vand
Jeg bruger altid så mange økologiske råvarer som muligt og altid rigtigt smør, men det er selvfølgelig eget valg, men vær opmærksom på, at der er stor forskel på, om man bager af de bedste råvarer eller vælger dem, der ikke koster. Det kan smages.
Alle familier har vel deres køkken-klassikere, retter, som spises igen og igen og som alle i familien kan lave uden at skulle bruge ret meget energi på det. Retter, som bliver til livretter, både p.g.a. deres smag og også fordi man ender med at ha’ en stor bunke dejlige minder, som kommer i spil lige så snart man tager den første bid.
Vi har en håndfuld af de retter.
Skramsgaderetten.
De svenske kötbullar.
Pavlovaen med danske jordbær.
Jordskokkesuppen med tomat og skinkebrød.
Og så selvfølgelig de gode choko-muffins.
De bliver bagt igen og igen og igen.
Fordi de smager godt.
Fordi de bliver en familie-tradition.
Fordi de tager mindre end ingen tid at lave og lykkes hver gang.
De er en klassiker her hos os…
Pigerne kalder dem de legendariske muffins og alle skolekammerater og venners børn kender dem også under det navn, for kagerne er slæbt med til alle mulige – og også umulige – skolearrangementer, udflugter og friluftsoplevelser i de sidste mange år. De er bagt til fødselsdage, julehygge, havefester og sommergilder. Igen og igen.
Jeg fik i sin tid opskriften af min nabo Bente og da jeg ved, at det er mere end 12 år siden, at jeg boede ved siden af hende, ja så ved jeg også, at det er mindst 12 år siden, at jeg startede med at røre disse små søde kager sammen.
Opskriften er delt her på bloggen engang for længe siden, så længe som 8 år og i dag, da jeg hurtigt rørte en portion sammen, tænkte jeg, at det nok var okay med en reprise.
Så her kommer den, opskriften på helt almindelige nede-på-jorden lige-ud-af-landevejen choko-muffins.
Ingredienserne skal ikke piskes sammen af flere omgange, bare ned i en stor skål på en gang og så giv massen en god gennemrøring med en grydeske og kogekonemuskler…
12 USA-giga-size eller 22 store danske
250 g. hvedemel
1 tsk. natron
225 g. sukker
40 g. kakao
1 tsk. vanillesukker
100 g. hakket chokolade – frit valg på alle hylder, noget med mint, chili eller orange er også godt
1 1/4 dl. mælk
90 g. smeltet smør
2.5 dl A38 eller lignende syrligt mælkeprodukt
1 stort æg
Den godt sammenrørte dej fordeles i et passende antal muffin-forme.
Bages ved 200 g i ca 15 min. Tjek en enkelt før du hiver hele pladen ud. Det gode gamle trick med en kødnål eller en aflagt strikkepind holder stadig.
Ind imellem kommer vi lidt topping på. En tyk glasur rørt af flormelis og en klat smør, pynter med lidt glimmer, bær eller blomster. Andre dage, som i dag, ryger de bare lige ned i løgnhalsen som de er og det kan de sagtens klare.
Gode er de, hverken avancerede eller højkonditorish, men bare gode på den gode måde.
Bag dem –
måske bliver de også legendariske i din familie…
En skøn og varm og aftenmørk lørdag i juli spiste jeg sammen med nogle af de mennesker, som jeg elsker allermest på et livligt marked i den lille by, som ligger nærmest det store gode hus på landet i Frankrig.
Vi havde nået både live Tour de France enkeltstart ved mållinien i Périgueux og jazzkoncert ved en skovsø, inden vi drog op i byen for at spise sammen og godt med en masse glade og byfestsvimle franskmænd.
Den aften var der Marché Gourmand i byen, masser af lokale lavede og solgte mad og overskuddet herfra skulle gå til et projekt i byen, noget på sportspladsen tror jeg, og vi kunne vælge og vrage imellem landlige franske retter, noget kinesisk, store søde pandekager og meget andet godt.
Vi havde egne tallerkener og glas med under armen og det var ikke vanskeligt at finde noget, som man havde lyst til at fylde på eller i.
Vi gik på jagt hver for sig imellem de velduftende boder og vendte tilbage til bordet med bugnende tallerkener og alle spiste lystigt med meget Uhmmmmm og Ååhhhh som underlægningstone.
Mad – god mad – og dejlig vin og endnu dejligere selskab og den mørke varme aften skabte en særlig stemning og jeg tror aldrig, at jeg vil glemme de smagsnoter, som ramte min mund den aften. Det var nærmest magisk…
Siden vi kom hjem for et par måneder siden, har jeg mange gange tænkt på den ret med kartofler og and, som jeg fik, så enkel og rustik og SÅ fyldt med smag.
Jeg stod der og småpludrede på engelsk-fransk med kvinde, der vendte mine kartofler og tørrede krydderurter på den store pande i sydende andefedt og sagde selvfølgelig skål til hendes mand, der klarede at styre både stort vinglas og skriver af andebryst på en kæmpe pande og fik også sagt høfligt nej tak til et confiteret andelår, som de synes, at min ret skulle toppes op med.
Der duftede så himmelsk af and og lidt af jul, mens jeg stod der og uden overdrivelse, så kunne jeg mærke hvordan, at min mund fyldtes med vand og maven med sult.
Og forleden nåede jeg så dertil, hvor min smagsoplevelse i St.Marcel måtte hives hjem på eget spisebord.
Jeg eksperimenterede og det lykkedes og det er bestemt ikke sidste gang, at vi vil få vores egen Canard a la St.Marcel…
Jeg har ikke lavet en opskrift, nærmere bare en anvisning men jeg er helt sikker på, at man vil kunne fifle sig frem efter den og hvis ikke, så må man gerne spørge her.
Til os 4 herhjemme brugte jeg et meget stort fad rodfrugter i små tern, persillerod, gulerødder, pastinak og jordskokker. Dem blandede jeg med masser af rødløg og en håndfuld friske timiankviste fra haven.
Og da jeg ikke lige havde andefedt ved hånden, ja så vendte jeg et par gode håndfulde bacontern ned i grøntsagerne.
Stillede fadet i ovnen og bagte herligheden i det der vel svarer til 3 kvarters tid ved 185 grader.
Da fadet var røget i ovnen lavede jeg en lille dip at spise til, lige dele god mayo og creme fraiche blendet med en håndfuld frisk basilikum og et par hvidløgsfed, et lille nip havsalt og et vrid peber blev det også til. I med stavblenderen og en gang tæsk med den, indtil det hele var luftigt og lysegrønt…
Ænderne klarede jeg på grillen. 2 stk velvoksne bryster skåret i 1 cm tykke skiver på tværs, krydret let med salt og peber og så stegt på ret høj varme i nogle minutter på hver siden, ikke gennemstegte men heller ikke det mindste blodige.
Ind under et stykke staniol og trække i nogle minutter, mens jeg dækkede bord…
Kartofler havde jeg ikke i min grøntblanding, jeg kogte nogle små fine med skræl, som de, der lystede, kunne spise ved siden af. Og det gjorde de så.
Og vi Uhhmmm’ede og Ååhhh’ede nærmest lige så meget, som da vi sad der i Frankrig, prikken over i’et havde selvfølgelig været et glas lokal vin og Familien Wellers bedste selskab.
Jeg elsker enkelt nede på jorden mad, som dette her, retter, som er simple at tilbede, retter med få ingredienser og samtidig med masser af velsmag.
Og man kunne jo sagtens forenkle endnu mere, hvis man ikke havde tid eller snilde til at snitte så meget grønt så ensartet og småt, så var det jo bare at hive en pose rodfrugter fra frostdisken og blande dem med kartoffeltern og bage det i ovnen, mens man brunede de hele bryster på panden og lod dem stege færdige inde i den varme ovn og så først bagefter skar dem ud.
Nemt med nemt på, lige så hurtigt som at hente take away og garanteret noget sundere og velsmagende.
Hop ombord i det –
i vil ikke fortryde.
Canard a la St.Marcel a la Mme Stange et filles.
Eller noget…
