Inde i vores tv-stue står en lille gråblå kat og lyser ud af maven.
Den er så fin og særlig og jeg er meget meget glad for den.
Den kom hertil i sidste uge i en papkasse sendt fra København.
Fra en af mine gamle skoleveninder fra tiden på Seminarieskolen i Haderslev.
Helle.
Lang og rødhåret og sjov og sød.
Det var hun dengang og det tror jeg faktisk, at hun er endnu…
Dengang boede hun sammen med sine forældre og sin lillesøster i et dejligt hus i en dejlig have i Haderslev.
Der var gode æbler i deres have og en stor schæferhund Mark, som var med Helles politimandsfar på job.
Der var leverum og hjerterum og en mor, som altid havde tid til at snakke og tegne til og med os.
Helles mor tegnede fantastisk, smukke smukke magiske prinsesser, som vi så kunne farvelægge.
Mia hed hun, hvor mange havde lige en mor med flot opsat hår og prinsessetalenter og som så hed Mia?!
Ikke ret mange, tror jeg, jeg kendte i alle tilfælde kun hende…
Nu bor Helle på Sjælland.
Og Bornholm.
Og lever af at sælge lækre lopper til os, som holder af den slags.
Fine franske lopper og dejlige danske retro-ting.
Hun drager ud og slæber hjem og det er godt for os andre.
Jeg synes, at du skal hoppe forbi hendes side, men pas på, der er mange fristelser.
Bare ikke katten, for den bor her hos os nu.
Endnu – må jeg måske hellere skrive – for jeg har på fornemmelsen, at min yngste slæber den med til København, når hun om et år eller to starter sit studie der.
Frem-og-tilbage-katten kan den måske døbes…