Lækkerier

Lige om lidt kommer en af mine skønne veninder på besøg, jeg har kendt hende længe, siden hun var 10 og jeg var 20.
I begyndelsen virkede aldersforskellen stor, men da hun blev en stor og herlig teen på 16-17 år, ja så var afstanden i interesser og livsopfattelse ikke længere noget at tale om.

Siden har vi fulgte hinanden. I gode tider og mindre gode tider og en sjælden gang i rigtigt dårlige tider.
Ikke i hverdagslivet men i tanker og små hilsner frem og tilbage mellem hovedstad og provins.

Jeg elsker hende, inderligt og uden forbehold, og tænker tit på, at jeg ville ønske, at vi boede tættere.
Det ville være godt og dejligt. For mig, for hende, for alle vores efterhånden mange børn…

I dag kommer de her, veninden og alle hendes raske drenge.
Til snak og hygge og leg og tummel og med indbygget garanti for insisterende “jagt” af pelsdyrene til klap og kram.

Det er livligt, når vi er sammen alle sammen, men det holder jeg af og jeg glæder mig over at….

4 timer senere:

De kom, de krammede, de snakkede, de spiste, de snakkede lidt mere og ALT var helt som det skulle være, kærligt, nærværende, genkendeligt, trygt og sjovt!

Eftermiddagensmaden her var nogenlunde-sunde vafler og ALLE vafler og et stort frugt fad blev elimineret og der er nok en ungersvend eller to, der ikke behøver det store måltid, når klokken slår aftensmad.

Her kommer vores udgave af gode, mættende og “ufarlige” vafler og her er nok til 6 pers.

3 modne bananer
1.5 dl yoghurt naturel
1.5 dl creme fraiche
6.5 dl havregryn/grødblanding af gryn (vi brugte i dag en fra Irma)/speltflager eller andet fra samme skuffe
4 store æg
2 spsk olie
3 tsk bagepulver
3 spsk rørsukker
1 tsk kanel
1 tsk kardemomme

Alt kommes i foodprocessoren eller blenderen og gives et ordentligt drøn indtil alle ingredienser er findelte og massen er jævn.
Bages på vaffeljern til de er sprøde og gyldne.

Jeg smurte vaffeljernet let med olie for hver 3. vaffel.
Da vi ikke skulle spise vaflerne efterhånden som de kom fra jernet, så fik de en eftervarmer i ovnen ved 175 gr. i nogle få minutter, det gav lige lidt ekstra sprødhed.

Vi nød vaflerne med frisk frugt og en klat skyr med hindbær og rabarber

Jeg har skabet fuld af lakrids.
Jeg er vel hvad man kan kalde en lakridsoman.

Jeg spiser det til og på alt og hele tiden.
Ikke fordi, at det er det man gør nu, det har jeg altid gjort, jeg har bare fået mere at lege med, fordi der nu bliver produceret alt muligt og umuligt indeholdende lakrids.

Jeg bager cookies.
Jeg laver is, brød, kager, marengs og ind imellem også lidt varm mad, som får et strejf af det sorte pulver.

Det klæder rigtigt mange salte retter godt, især af den lidt tungere slags.

LAKRIDS –
I love it…

I dag har jeg fået et glas med salt lakridssirup og efter en ultrakort udveksling af tanker om, hvad det ville være lækkert at bruge til, gik jeg ud i køkkenet og hev lidt frem af skabene.
Her er der ikke langt fra tanke til action, meget af tiden er det fint nok og en enkelt gang imellem også det modsatte, men det er når det ikke drejer sig om køkkenregionerne.

For der går det altid godt. Altid.
Historien herhjemme er, at jeg kun en enkelt gang har lavet noget biks, og det bliver vist ALDRIG glemt.

Den salte sirup smurte jeg på begge sider af skiver af et helt almindeligt kernerugbrød.
Skriverne blev skåret i stænger og bagt i ovnen i et lille kvarter ved et par hundrede grader.

Jeg har lige spist et par sammen med nogle humpler Manchego og sippet et glas vin dertil.
En perfekt før-middags-hapser, som helt sikkert også ville klæde en sen aftentime.

Easy-peasy og meget godt.

Og det er altså ikke en manglende evne til at hive rettidigt ud af ovnen, der gør at brødene er sorte.
Det er lakridsen.

Jeg sværger…

Siden Alt for Damerne inden jul bragte en opskrift på hvid nutella er jeg stødt på utallige udgaver af det søde lyse nøddesmør rundt omkring på blogs med hang til gode bidder.
Mange har holdt sig til opskriften, enkelte har tilrettet en smule i forhold til egne behov og her i mit køkken blev fremgangsmåden min sædvanlige:

Kig på billede, forestil dig smagen, hvad kunne højne eller twiste, rod noget ud af skabet og gå i gang.
Freestyle.

Sådan laver jeg mad, opskrifter bruger jeg ikke, jeg gør i billeder og smagsforestillinger.
Undtagen med kager, hvor det er nødvendigt med en eller anden grundopskrift at brygger videre over…

I forhold til den hvide nutella så mine øjne blødt, hvidt, let grynet med mørke korn.
Mine smagstanker var sødt med sødt på, på grænsen til det vamle, knasende bidder og ristet dyb nøddesmag.

Jeg lavede en freestyle portion i går, den blev god, nødderne fandt jeg i skabet og chokoladen blev af lidt ringe karakter, men det var hvad der var på hylden i den nærmeste butik og det gik ganske udemærket med den.
En anden gang vil jeg sørge for chokolade af høj kvali, jeg ved at det gør en forskel.

Så det jeg brugte var:

180 g hvid chokolade
160 g blandende nødder. Mandler, hassel, cashew og et par paranødder.
2 dl fløde
1 tsk Mill & Mortar vanillekorn
40 g hakkede psitaciekerner. Usaltede.

Smelt den hvide chokolade i vandbad. Den skal behandles forsigtigt, er meget sart og tåler ikke hverken for høj varme eller for meget damp.
Kom evt. chokoladen i en plastpose, der lukkes med en knude. Posen vil flyde, så den ikke rører bunden af gryden, hvor der er for varmt, og knuden på posen vil sørge for, at der ikke kommer damp til chokoladen, der let kan gryne.

Rist nødderne på en hed pande uden fedtstof, gå ikke fra panden for pludselig går det stærkt og brændte nødder er ikke godt for noget eller nogen.
Jeg lod alle nødder beholde skallen på, det fungerer udemærket, hvis massen skal være lysere, så må man lægge sig i selen og sørge for, at “overtøjet” kommer af.

Lun fløden i mikro eller kasserolle.

Blend nødderne til mel i en foodprocessor, kom den smeltede chokolade, den lune fløde og vanillekornene i.
Blend på høj hastighed indtil massen er jævn og fin.

Tilsæt til sidst størstedelen af pistaciekernerne og blend kort, så der stadig er knasestykker af den grønne nød i massen.
Kom nøddespreaden op i glas og top op med lidt hakkede pistacier.

Opbevares på køl.
Holdbarheden behøver vi ikke at bekymre os om, sidste salgsdato vil aldrig overskrides, glasset vil være tømt inden.

I dag skal nøddespreaden være en del af vores morgenbord, jeg har planer om at servere wraps med røræg og avocado, skyr med frugt og rugbrødsknas og så små sprøde skriver af musliboller til at smøre det søde hvide pålæg på.
Masser af frugt og god juice og så er vi vist kørende på denne sidste dag i en dejlig dejlig ferie.

Det er lykkedes mig at tage en hel stak dårlige billeder af processen med nødder og choko, men må være som det er for billederne blev taget i går og jeg tænker nu nok, at de er bedre end ingenting.

Nyd dagen.
Det vil vi gøre…