Ingen tårer, ingen mavepine, ingen nervøsitet – bare en helt rolig og overskudsagtig Laura på vej alene ud i verden for første gang, hun var så klar!
Hun ringede hjem i aftes og gav første breefing:
Alt okay, sød værtsfamilie, herlig roomie, dejligt kvarter, god guide, godnat!
Hun er cool, hende vores skønne Laura…
Dansk sommeraften ved vandet, sol på næsen, duften af bål og forskelligt mad i næseborene, sand mellem tæerne, bølgeskvulp og latter til ørergangene og masser af smukt at kigge på for øjnene.
Udstillingen Sculpture by the Sea kunne ikke ha’ præsenteret sig bedre, end den gjorde i Århus i aftes…
Hvis du ikke har alt for uopsættelige planer for de næste lyse og lune sommeraftener, så pak nellikerne og daf afsted mod bugten, stranden og skoven, der danner den skønneste ramme om værker, der sætter aftryk og gør indtryk!
Det er slut lige om lidt, d.28. faktisk, så det er ikke noget, der sådan skal tænkes alt for længe over.
Billeder af mere lige her på Flickr…
Laura sitrer og bobler af forventningens glæde og sommerfuglene i maven flakser hid og did og får hende til at grine og skumle, lidt på skift, men heldigvis får vi mest af det første.
Lige om lidt sætter hun kursen mod England, mod Great Yarmouth, hvor hun skal tilbringe de første 14 dage af sin sommerferie på sprogskole.
Vi er ved at ha’ styr på det, der skal være styr på, og når vi nu snart finder den bikini, som kan godkendes af det kritiske blik og den 14-åriges opfattelse af coolness, ja så er vi parate til at pakke kuffert med tøj, sko, plaster, ordbøger, gaver, læsestof, dansk slik og hvad man ellers kunne få brug for, når man nu sådan rejser hjemmefra på egen hånd for første gang i livet…
Jeg forsøger at skubbe det sådan lidt i baggrunden, det er ikke let for mig at skulle overlade hende til det store ukendte, hun er jo stadig min lille pige, der ikke har øvet sig ret meget i at færdes på egen hånd.
En opringning til værtsfamilien har dog dumlet nerverne en anelse, for nu har jeg hørt den kommende “moders” milde røst, hørt lydene af glade børn i huset og fået en levende og munter beskrivelse af deres hverdagsliv der i det store engelske hus.
Familien har haft sprogrejsebørn til at bo hos dem i de sidste 21 år, og jeg fortæller mig selv, at de så er ordentlige mennesker med interesse for unges væren i verden, for ellers var de vel blevet droppet for længst…
At det bliver en fantastisk tur, det er jeg som sådan ikke i tvivl om, det bliver en god udfordring, et godt boost til Lauras allerede gode, ja faktisk super gode, engelsk kundskaber og alle de oplevelser hun kommer til at dele med unge fra resten af europa, det er sikkert noget hun sent vil glemme.
Det fortæller jeg mig selv igen og igen, og så gyser jeg lidt, 14 dage og så så langt væk, gys altså!!
Men hun klarer det – selvfølgelig – og det gør jeg nok også…
Farvel skole på fredag, Hello school on monday og så faktisk også Hello school, når det bliver august og nyt skoleår, for Laura er blevet meldt ind på den nye internationale skole i Ikast, hello hello, hun er ikke bleg af sig!
Nye udfordringer må til, synes hun, hun trænger sådan til at opleve noget andet, end det der er hendes skolehverdag nu, hun vil ha’ faglighed og mærke et sus fra andre lande, hun vil tale engelsk dagen lang og snart vil hendes klassekammerater være fra Tyskland, Spanien, Cambodia og andet eksotisk.
Hva’ mon de synes om sådan en jysk tranlampe med store fødder solidt plantet midt i heden?
Hendes nye Headmaster Helen synes, at Laura passer rigtigt godt ind i deres skole og børnesammensætning, vi andre bakker op og tager hatten af for det seje barn, der selv finder sin vej her i verden.
Og går det helt skidt, så kender hun vejen hjem igen og synes ikke selv, at det er nederen at lave en U-vending, for man skal gøre det, der gør glad inden i, siger hun.
Hep siger vi…