Browsing Category

Oplevelser

Oplevelser, Pigerne

URO’ERNE…

18/04/2009

Kajak-gak…

Betryggende…

Makkerhjælp…

Ventetid…

Laura og Amanda har kastet sig ud i bølgen blå for at blive en aktiv del af Silkeborgs store kajakklub, i går stod den på svømmeprøve og makkerredning i svømmehallens forholdvis varme vand.

Dejligt for poderne, at de ikke skulle i åens vand, som endnu kun er 8 grader og det er ikke meget, når man bliver bedt om at kæntre igen og igen, for at vise at man har styr på at få sig selv hevet op i kajakken igen og også har styr på at hjælpe sin makker, hvis han blopper i.

Der var hvin og grin, og også sammenbidt koncentration, da der blev svømmet mange baner uden pause, for at kunne svømme langt og sikkert, det er et krav til de nye, og det er da ret betryggende…

Amanda har været så tændt på at komme til at ro, siden vi sidste sommer var på et introkursus, og hun var ikke i tvivl om, at der skulle søges plads i Silkeborg, og jo mere hun talte om det, jo mere interesseret blev søsteren også, så nu er den elskede fodbold, der ellers har betydet alt i de sidste 6 år, sat på stand-by, og vi skal nu aflevere to styks udeglade og vandpjaskelskende piger i Indelukket to dage om ugen.

Det bliver hyggeligt for dem at være sammen om dette her projekt, og at deres to bedste venner så også er hoppet med i kajakkerne, ja det gør det ikke ringere, vi mærker allerede begejstringen og forventningens glæde i forhold til de timer, der skal tilbringes i klubben.

5 imødekommende og superseriøse trænere har ansvaret for de 17 Uro’ere, der skal sejle Silkeborg Søerne tynde, de har solgt varen på bedste vis og står med et hold af energifyldte teenageunger, der er klar til at komme ud og bruge nogle af deres kræfter under åben himmel.

En ny passion er flyttet ind her, det ser og hører vi – rigtigt meget…

Update:

Okay så – vandet er 11 grader i dag!

Så kunne de vel egentlig god ha’ hoppet i åen – pivskide…

Oplevelser, Strik, Udflugter

MÅSKE DANMARKS SMUKKESTE…

14/04/2009

Tind Mohair…

Veranda…

Udsigt over fjorden…

Geilsk…

En Anne-trøje…

Beskedent indkøb…

Når vi kører til vores venners sommerhus på Lodbjerg Hede ved Søndervig kommer vi forbi Tind Mohair, og jeg har da besøgt butikken en gang eller to, men det var dengang, hvor hylderne med garn stod linet op i en istandsat længe på gården.

Det gør de ikke mere, nu har alle de uldne lækkerier fået plads oppe på øverste etage i det store sorte nybyggede hus, som man, nok uden at overdrive ret meget, kan kalde Danmarks smukkeste garnbutik med vidunderlig beliggenhed.

I fredags fik jeg mulighed for et ultrakort visit, da påskefrokosten var indtaget og alle andre drog til vandet, i mit sind var der ingen tvivl, garn over Vesterhav, sådan måtte det være…

I underetagen er der bøjle efter bøjle, hundrevis af dem, med tøj af skønt hør, som jeg er sikker på, at rigtigt mange med hang til den slags vil savle over, men det var ikke det jeg var kommet efter og inden nogen nåede at blinke med øjnene, ja så havde jeg taget trappen til 1. i lange hurtige syvmileskridt.

Men ærlig talt, så kunne garn være garn, jeg glemte alt omkring mig, da jeg trådte ud på gulvet i det store højloftede rum og øjnene fangede udsigten over Stadil Fjord, hold da helt op, det er noget af det mest vidunderlige og pulsdæmpende jeg længe har set!

Jeg blev helt helt stille, og det sker ikke ret tit, og blev bare stående der og gloede med åben mund og roligt indre, balsam for sjælen med fed streg under…

Egentlig havde jeg allermest lyst til at sætte mig ved et af de små borde, der står deroppe, at skænke mig en kop af den kaffe, der var sat frem og så bare sidde der og sidde, kigge på det blå foroven og forneden pyntet med grønt i midten, det var lige før at strik kunne ha’ været strik og interessen for nyt uld lig med mindre end ingenting.

Men også kun lige før!

For da jeg havde gloet og sukket lidt, så måtte jeg selvfølgelig hen og kigge, ae, pille, blive inspireret, få nye behov og købetrang, der var meget at vælge imellem og pludselig, som havde nogen svunget en alzheimertryllestav over hovedet af mig, havde jeg lykkeligt glemt at jeg bare var kommet for at kigge, kun kigge.

Der var Noro, Duo, Geilsk uld og Høxbro-pang, der var perlestrikkede veste og yndigt babysmåt, der var mapper med alt mellem himmel og jord og lokkende giner med kreationer, der nærmest stod og skreg Anne.

Og oven i alle de herligheder, ja der var der så også skønt og nærværende ekspedition af Jette, der er så heldig at eje dette vidunderlige sted…

Jeg kom 5 minutter i lukketid og havde slet ikke tid til at nå alt det, jeg gerne ville, men jeg vender tilbage igen en anden gang, for jeg må altså prøve at sidde deroppe ovenpå med blikket vendt mod fjorden og så bare strikke og sniksnakke og få gode idéer.

Ganske lidt nåede jeg dog at flå af Jettes hylder, inden det var tak for i dag, et lille bitte Poona strikkeri, som på sigt skal hjælpe mig med at nedbringe mit lager af tyndt shetlandsuld. Mon ikke der er basis for 80-90 toppe, hvis jeg står på hovedet i skufferne…

Familie, Oplevelser, Pigerne

VI MÅ VEL TIL DET…

22/02/2009

Gæsteliste…

Det er konfirmations-år her hos os, Laura står for tur d. 3. maj, og vi er endnu ikke alt for langt i planlægningen af alle udskejelserne, ingen af  os stresser over det, men vi bliver vist snart nødt til at gøre noget.

Laura har været helt klar på, hvordan hun ønskede sig, at det skulle forløbe, aftenfest for venner og familie dagen før, med udeleg og tummel, uformelt og med masser af plads til spontanitet, lige som barnet selv!

Konfirmationstur til kirken med nærmest familie og så hjem til grillburgere på terrassen, en lagkage for lillesøster, som fylder 13 på konfirmationsdagen, og så ellers bare nydning og hygge resten af dagen.

Hatten af for Laura, der har sin egen måde at forholde sig til den slags på, vi følger hendes ønsker, for de er så tydeligt helt i hendes ånd…

Så i dag er der skrevet invitation, langt de fleste af gæsterne har styr på hvad og hvordan, for der er selvfølgelig blevet talt en del om det i den sidste lange tid, men derfor skal der alligevel sendes en ordentlig invitation.

Ordene er forfattet, formen aftalt og modtagerne linet op, så nu er der bare tilbage at vente på, at det færdige print kommer til huse i løbet af ugen, så er den del af løjerne klaret.

Flueben ved “Invitation”…

Ønskeseddel, let klaret, for barnets største ønske er en sprogrejse til England denne sommer, og sådan en koster kassen, så der må stå penge – penge – penge og så er der vist også noget med en Grünbag, en musikafspilningsstation til IPhone, en Nutcase og noget urværk.

Så flueben ved “Ønskeseddel”…

Maden, den tid den sorg, eller rettere glæde, tillader jeg mig at sige, jeg skal selv svinge gryderne og konfirmanden har ingen specifikke ønsker, det skal bare være i stil med det, som hun har set mig kokkerere til andre fester, altså masser af småretter, nipnip, masser af grønt, godt kød, bjerge af hjemmebagt brød og sådan. Det klarer vi til den tid, jeg har fri et par dage op til.

Desserten er ønsket udefra, så det slipper jeg nemt om ved.

Flueben ved “Menu”…

Så er der jo tøjet, et kapitel for sig, men da Laura ikke har noget ønske om det store skrud, ikke noget “rigtigt” konfirmationstøj, hverken kjole eller andet i den retning, så har vi ikke så høj puls omkring det.

Hun tænker mest på, hvor mange par Convers sådan en konfirmation plus fest plus andendag mon kan udløse.

3 par, et til hver dag, det må være rimeligt, mener hun, vi får at se !

I ugen, der ligger ny og ubrugt foran os, har vi sat et par eftermiddage af til at kigge og tune os nærmere ind på, hvad hun gerne vil ha’ på og jeg satser på, at vi inden længe også kan sige “Tjek” til tøj…

Frisøren har vi styr på, for Laura har, til stor overraskelse for os, ønsket at få de lange brusende krøller arrangeret af kyndig hånd, og aftalen er lavet for længe siden, så “Tjek” til det!

Og huller i ørerne har hun også fået lavet, det synes hun åbenbart hører med til konfirmationspyntning, jamen vi er da langt med alt det her!

Telte er der styr på, service er der styr på, servering er der styr på, duge og servietter bestilles ude, så næsten “Tjek” til det, men måske skulle jeg lige sørge for at få booket 50 stole og nogle langborde, det er koldt med picnic i græsset i begyndelsen af maj.

Måske har vi glemt noget, måske er vi bare gode til at ta’ det ovenfra og ned, det bliver i alle tilfælde ikke her på adressen at man skal forvente at kunne optage noget, der kunne være konfirmationstidens svar på Bridezillahysteri, vi tager det stille og meget roligt!

Men vi glæder os, det bliver nogle herlige dage…