6 “gamle” kokke, der for hyggens skyld og sjov og spas hopper i de hvide jakker og ud på køkkengulvet.
5 retter mad til 87 personer, alle retter anrettet på tallerken i et minimikrolillebitte køkken så hedende varmt, at det svimler for både den ene og den anden.
Knald på, høj puls og skarp timing, koncentration og knokleri, herligt samarbejde og plads til masser af gode grin…
Jeg er brugt op for nu, jeg skal bare slæbes op under bruseren og så på hovedet i min seng, men for filan da, hvor har det bare været en herlig aften.
Jeg bliver aldrig i hele mit liv i hele verden never-ever træt af at lave mad, det er det bedste…
I dag er der masser af garngale kvinder der muntre sig i Kolding og Fredericia, det ene sted køber de billigt ind på udsalg, det andet sted bruger de alle de penge, og måske mere til, som de har sparet på udsalget.
Sådan skal den skæres, det er lige efter mit hoved, og egentlig burde jeg ha’ hujet rundt sammen med alle de andre, men jeg har hjemmedag, jeg trænger og det er også godt bare at sidde her lige så stille.
Og mens jeg sidder og strikker, så tænker jeg en hel masse på en vidundelig oplevelse jeg havde i torsdags, strikkecafe i Fandango, det var herligt…
Hanne og jeg besøgte for en tid siden forretningen og blev grebet af den positive ånd og imødekommenhed vi mødte der, sjove bemærkninger og høje grin lød i lokalet, der var en livlighed og lethed, som man bestemt ikke møder i alle garnforretninger, og at der så var lækkert garn på hylderne, det gjorde bestemt ikke besøget ringere.
Vi opdagede, at der ind imellem var strikkecafé i butikken om aftenen, vi meldte os , vi ko, vi så, vi snakkede, vi strikkede, og vi har så meldt os igen og igen og igen, helt hen til sommerferien næste år!
Der var ikke bare strik og hyggesnak på programmet, ikke at det ikke er godt nok, men ind imellem er det skægt, at nogen tænker i andre retninger, så der var også brugbar undervisning og indlagt konkurrence, det var så godt…
Bordet var dækket med masser af lækkerier, og det samme var garnreolerne fyldt med; blød blød uld i alle nuancer og tykkelser, og der var bjerge af opskrifter og inspiration, de 3 timer fløj afsted.
Nogle havde mere brug for at sidde med tungen lige i munden og med dyb koncentration mod pindene, andre havde mere brug for at bruge tungen til at snakke en hel masse med og det gik så en smule ud over strikkeriet, ingen er vel i tvivl om, at jeg måtte strikke baglæns et par gange…
Jeg glæder mig allerede til vi skal afsted igen, og hvis man bare er det mindste interesseret i uld og hyggeligt selskab, så synes jeg ikke, at man skal snyde sig selv for en tur til strik hos Fru Fandango, a.k.a Sys Fredens.
Det kan selvfølgelig være lidt problematisk, hvis man bor alt for langt væk, men hvis det bare er lidt langt, så prøv alligevel, bare en enkelt gang.
Jeg er glad for at vide, at jeg én torsdag om måneden skal sidde der nørkle i godt selskab…
Tirsdag er lig med spiseklub, og denne tirsdag snupper vi voksne en Kaas til dessert, vi skal slå mave i biografens mørke til Kandidaten, det er vist mere end bare fint…
