Så er hun landet her hjemme igen, vores fodbold-knokle-pige, hun er glad og tilfreds og meget meget træt.
Medaljer blev det ikke til, men det fylder vist ikke så meget, det er oplevelsen, kammeraterne, stemningen og sammenholdet, der snakkes om.
Og så selvfølgelig lige det der knaldhamrende hårde mål hun smækkede i på et straffe!
Hun var døden nær af nervøsitet, da hun blev bedt om at tage det, og fuldstændig flyvende af lykke, da den sad lige i kassen.
Nu skal der bades og soves, og ømme tæer og ben skal plejes, det er dejligt at der er seks lange uger at gøre det i…
