Browsing Category

Oplevelser

Oplevelser, Pigerne, Skoleliv

FORHÅBENTLIG IKKE TONEDØV…

16/04/2008

Hvaaaa’…

Der var gang i pigernes forårskoncert i aftes, der var guitarrock, skønsang, blokfløjtehvin, jam og livsglæde, de spillede og sang smukt og også skævt og sjovt, og både de, der var på scenen og os, der måtte nøjes med at kigge, vi strålede vist alle af stolthed og glæde over den energi, der blev lagt for dagen.

Laura optrådte mest sikkert og hjemvant med guitaren i hånden, men nogle enkelte numre på keyboard gav hun også, og klarede også samtidig hendes sædvanlige fjumserier med tossede ansigtsudtryk og slet skjulte parodier, hun er en knallert…

Amanda spillede alt hvad hun kunne med den skinne-indpakkede finger, og det var ikke så lidt endda, det swingede på både guitar og klaver.

Hun sluttede af med en 4-hændig sammen med en af drengene fra hendes klasse, det var smukt og inderligt, og efterlod i alle tilfælde en enkelt af os med tårer i øjnene.

Vi glæder os så meget over den store spille-iver pigerne lægger for dagen, og så længe, at de synes det er sjovt, så bærer vi til af tid, instrumenter og finanser, og det er vist også noget med, at deres far har lovet, at der bliver lagt strøm ind i havehuset denne sommer, så der kan jammes dernede…

Oplevelser, Pigerne

I AFTEN…

15/04/2008

Forårskoncert, præcis som sidste år, det er i aften, og denne gang med deltagelse af både pianisten og guitarrockeren.

Amanda skal spille både guitar og klaver, og er jo lidt vingeskudt med den dårlige finger, på guitaren må hun springe et par akkorder over, men på klaveret skulle det efter sigende går ganske udemærket med lidt ekstra metalanslag.

Vi glæder os, det er skønt at se og høre dem optræde med deres instrumenter, og Laura også med hendes friske bemærkninger og gode grimasser…

Oplevelser, Pigerne

METAL…

31/03/2008

Ædelt metal…
Pigerne er kommet hjem fra en oplevelsesrig badminton-weekend med ædle metaller i taskerne, den lille havde en guldpokal med og den store en i bronze, hver især tilfreds med egen indsats.

Vi to halv-gamle er allermest tilfredse med, at de overhovedet kom afsted, det holdt nemlig lidt hårdt, de har ikke den store trang til den slags udskejelser, men det er så dejligt, at de tog springet, for de er kommet hjem så glade og fyldte af oplevelser og mod på meget mere.

Og vi er selvfølgelig også glade for, at deres flid og indsats på den sportslige side belønnes, det er altid sjovt at vinde…

De mødte hinanden i semifinalen, og de havde kæmpet, som var det med livet som indsats, og vi har fra pålidelig kilde hørt, at det var med hvæsen og onde øjne at slaget stod.

Den store siger, at hun lod den lille vinde, den lille snøfter hånligt og bedyrer, at sejren var fortjent!

Den diskussion får de lov at ha’ for sig selv, den startede for næsten 12 år siden og får nok aldrig ende.

Amanda måtte bæres op ovenpå i aftes og har ligget brak deroppe der meste af dagen i dag, de hypermobile led har været på overarbejde og anklerne kan endnu her i aften nærmest ikke støttes på.

Det er surt for hende, der gerne vil springe badut og slå til både Søren og fjerbolde, men sådan er det og så må hun ta’ en slapper, når hun har brugt sig selv for meget.

Pokalerne kom med hjem, og det opvejer vist så rigeligt de ømme kroppe…

Amandas lange tæer…