Amanda har spilllet klubmesterskaber i badminton i dag, og kunne ta’ hjem med 2 nye medaljer, det blev til guld i single og sølv for indsatsen i double.
Hun var glad, stolt og tilfreds – sådan da – og vi andre jublede og nød at se den gejst og vilje der stråler fra hende, når hun flyver rundt på banen…
Sidste år var Laura også med til at slæbe metal hjem, men hun valgte at stå over i år, er rykket op i de stores rækker og skal lige finde sit fodfæste der, før hun kaster sig ud i de kampe, hvor man spiller om mere end bare æren.
Men lur mig om hun ikke er klar igen næste forår, og så er vi også klar til at heppe!
Amandas stakkels små hypermobile knæ har været på alt for meget overarbejde i dag, de gør ondt og hun har ømmet sig, men smilet og tilfredsheden var alligevel ikke lige sådan at tørre af fjæset, da hun lå under dynen med guldet i hånden…