Det er bare lyden af mig, der lige om lidt vælter omkring i sofaneseren og taber pusten.
Jeg har brugt hvad der er at bruge af energi denne weekend, og så lige lidt til…
Først masser af mad til masser af mennesker, det gik hele dagen i går, plus et par dage op til med, men det hele klappede og alle var glade og tilfredse, meget!
Og så i dag var der en lille veninde-udflugt til Formland i Herning, masser af godt og lækkert at kigge på, gode oplevelser og spændende nye vinkler, fint og godt alt sammen.
Vi mødte faktisk dette her lækre bagegrej, som en svensker er begyndt at importere til Skandinavien, så måske behøver vi snart ikke over Atlanten for at få vores bagefingre i det…
Men nu er jeg brugt, godt brugt, og mine små ben er trætte og ømme, og mit strikkebehov i fuldstændigt underskud, jeg har ikke strikket én eneste pind siden fredag formiddag, så jeg nærmer mig voldsomme abstinenser.
I morgen så er jeg klar igen, og vil også forholde mig aktivt til en masse gode og nære mails, der ligger og venter, og også få samlet lidt op på nogle kommentarer her fra bloggen.
Tv og strikketøj, here I come…