Indtil kl.9.15 i dag klarede vi skoletimerne ved stearinlysets skær, intet elektrisk var tændt, det var bælg-ragende mørkt i krogene, kun lige i lysets nærhed var det til at se, i alle tilfælde til øjnene havde vænnet sig til mørket.
Det var ikke for at spare, ej heller fordi der skulle fifles med det elektriske system på instituttet, det var bare sådan for at mærke, hvor meget alle de elektriske anordninger præger vores hverdag, hvor fuldstændig uafhængige vi er af årstidens korte dage, vi trykker bare på kontakten og så er der lys til at arbejde og virke ved.
Børnene havde det så sjovt, de syntes det var vældigt spændende, og mente, at sådan kunne vi godt klare os om vinteren, specielt i december, hvor det lige tilførte lidt ekstra krydderi til hyggen…
Bodil var selvfølgelig pyntet med en batteridrevet lyskæde om halsen, fin var hun og så var det også dejligt for de små nogen i 1.klasse, at der var knapt så uhyggeligt på den store kulsorte skole.
Et enkelt sted havde vi dog snydt lidt, der var strøm i hjemkundskabslokalet, jeg havde skemafri dag, så jeg kunne lave julefrokostmad, og det var altså ikke let at kokkerere ret meget i mørke, heller ikke selv om der var mange stearinlys til gøre godt med, de er altså også ret svære at varme ovnene op med.
Lige om lidt er det mørkt igen, vi nærmer os årets korteste dag, jeg glæder mig, trods hyggen i mørket, til at vi går mod lysere tider igen…
