Browsing Category

Oplevelser

Ferie, For hjerte og sjæl, Oplevelser

STEMNINGER…

22/10/2007

img_6809.jpg

img_6808.jpg

Sidste år tog jeg SÅ mange billeder i Sverige, nogle fandt vej til Flickr og jeg har ind imellem kigget dem igennem for lige at snuse lidt til stemningen.

I år er jeg kommet hjem med et noget magert udbytte, kun 278 blev det til, ikke mange for én, der ellers nok kan få mange timer til at gå med at knipse…

img_6798.jpg

img_6797.jpg

Jeg var ikke i hopla denne gang, glemte flere gange kameraet, når vi var i skoven, og var det med i lommen, ja så var motiverne der måske ikke.

Men lidt er det da blevet til, og når jeg kigger nu, så glædes jeg over, at jeg er så priviligeret, at jeg gang på gang har haft muligheden for at rejse til landet, som jeg elsker så højt…

img_6776.jpg

img_6791.jpg

Ferie, Oplevelser, Udflugter

UDFLUGT…

21/10/2007

Papegøje…

Torben fik sig en ny ven i Sverige, en fræk lille og temmelig nærgående papegøje så sig lun på ham, da vi gæstede Universeum i tordags.

Torben stod med en kikkert for øjet og nærstuderede bunden af regnskoven 3 etager under ham, da der pludselig stod en grøn fætter på hans hånd. Den var nysgerrig og meget sød, kiggede manden dybt i både øjne og ører, den var en rigtig selskabs-papegøje var den…

Vandtank…

Vi fik hele dagen til at gå i Universeum, det er et fantastisk sted, en blanding af Randers Regnskov, Danmarks Akvarium og Experimentarium, vi kunne ha’ været i gang meget længere, specielt den store særudstilling Dig It, hvor man kunne lave alle mulige, og umulige, musikalske eksperimenter, optog os i laaaaang tid.

Amanda spillede smukt på keyboard, og hendes anslagne toner blev så genspillet på et gammelt saloon-klaver, der opholdt sig i rummet ved siden af, forunderligt!

Vi scratchede, jammede, sang og gav den på rytmeboks, det var virkeligt sjovt…

Politi og røvere…

Laura kalder alle vogne…

I en af salene var en udstilling om trafiksikkerhed, masser af oplysninger og masser af prøv-selv. Man bliver vist aldrig for stor til at sidde bag rattet og lade som om man kører ude i det virkelige liv. At den lækre Volvo så oven i købet var udstyret med alt muligt politi-gejl, det gjorde det ikke dårligere, vrouuuum vrouuuum.

Vi fik pulsen op, både af de fysiske aktiviteter, og også ved synet af de store slanger, behårede edderkopper og den “smilende” haj, der blottede de mange rækker af trekantede tænder helt henne ved glasset…

Søanemone…

Hvis man er i nærheden, så er Universeum bestemt en udflugt værd, der er mange timers underholdning for ikke ret mange penge. Og hvis man har mere energi, og tiden ikke er løbet fra en, så ligger det store Verdenskulturmuseet lige ved siden af !

Vi nåede det ikke, måske fordi jeg brugte for lang tid til at stå og drømme om, hvordan det ville være, at ha’ en smal nummer og fotomodel-lange stænger…

img_6995.jpg