Nummer 4 i rækken, den sidste inden jul.
En smuk og frostklar dag med masser af gode timer i.
Søndag når søndag er bedst.
Stille tempo, skønt selskab, grin og fjol og også stunder med alvor i, vi har haft den dejligste dag, Amanda og jeg.
Det kan vi let blive enige om…
Vi har brugt vores dag oppe mod nord, i det røde hus for enden af vejen, lige der hvor hjertevarme og samhørighed bor, det har været godt for os. For os alle, tror jeg.
Amanda og Liselotte har noget sammen, som vi andre – husherren og jeg – ikke behøver at blande os i og det lader vi så være med, men vi klarer os heldigvis godt imens og får gode snakke om alt mellem tagplader, badeværelsesrenovering, håndbold, Wordfeud, angora af den ægte slags, juleænder, havearbejde, mennesker og sådan.
Ind imellem bliver der heldigvis også masser af plads til god gedigen kvindensnak for fruen og jeg, vi kan nå at vende mange sten på søndagens vej og i dag blev der delt hidtil ukendt fakta om livet for barnet med rodede rødder, der var vi ikke nået til før, så ny viden blev også en del af den gode dag.
Det er rigdom, når der er tid og rum til den slags.
Søndag blev god og også temmelig lang, og det er helt okay, for den var også mere energigivende end så mange andre dage er for tiden.
Vi er klar til en ny uge og vi godter os ved tanken om, at vi i mellemjulen hjuler nordpå igen…
