Browsing Category

Oplevelser

Familieliv, Ferie, Oplevelser, Pigerne

ALPE-BRILLER…

12/02/2011

Laura pakker sit gear.

Pas  –  tjek!

Visakort  –  tjek!

Euro  –  tjek!

Lange jenslynere  –  tjek!

Endnu længere sokker  –  tjek!

Briller af den seje slags  –  dobbelttjek!

Og så ellers en hel masse andet livsnødvendigt!!

Hun er på toppen, hun er klar, hun skal til Østrig i morgen.

Med Ungdomsskolen, sammen med masser af herlige unge og så 6 af dagligdagens bedste klassekammerater.

Det bliver hyl  –  altså på sønderjysk  –  andre steder siger man bare megafedt og sjovt…

Vi vinker hende afsted og sender masser af luftkys efter bussen og så vil vi gå hjem og få lagt en plan for det, som vi regnede med skulle være en uges sommerhusferie, og nu ser ud til at blive en hel masse andet.

Sommerhuset i Lemvig var destinationen igen i år, men det må få lov til at passe sig selv eller være god ved en anden familie, for vi har fået vores ferie hugget godt og grundigt i småstykker af arbejdsaftaler og andet “morsomt”.

Amanda er ikke helt tilfreds med sine forældre, det forstår jeg sådan set godt, vi har et stykke reparationsarbejde foran os på det område, men det plejer at ende godt, så mon ikke også, at det gør det denne gang.

Først skal vi lige ha’ den rejselystne sendt ud i verden og så finder vi noget skønt at lave lidt tættere på hjemme…

For hjerte og sjæl, Oplevelser

HIGH SCHOOL FUN…

07/11/2010

Min lørdag blev lyserød på mere end bare den stille-morgen-agtige-måde, jeg var nemlig i selskab med en hel flok hotte Pink Ladies og seje T-Birds i aftes.

Min kusine fejrede sin 40 års dag med et brag af en high school fest i bedste Grease stil.

Så gennemført og SÅ sjovt…

I dag er fødderne ømme efter mange timer på hæl, læberne er stadig lidt farvede, for de der matte 50’er-agtige farver, de er altså mere kysseægte end de nude toner, som ellers sidder på min mund.

De kunstige øjenvipper og Rizzo frisuren er lagt på hylden og jeg kan love jer alt om, at der ikke bliver noget som helst pompon-vifteri her fra mig i dag.

Det skulle da lige være, hvis pigerne vil se deres far og mor på gulvet, nu fik vi jo lige frisket dansene op i går, endda med vaskeægte danseinstitut-instruktør på.

Greased lightning…

Oplevelser

SMILER…

31/10/2010

Jeg kom afsted til Fredericia, gjorde jeg, og traskede et par haller igennem.

Sagde hej til gammelkendte og også nye ansigter –

begge dele dejligt.

Fik hedeture, knus, åndenød og herlige smil.

Og en lille bitte pose med hjem.

Der var smukke stande hos Geilsk, Garniture, Seyfarth og ikke mindst Tante Grøn.

Søde, sjove og hjælpsomme strikkedamer i alle afskygninger og masser af inspiration at hente.

Jeg har i alle tilfælde fået 5-7 projekter mere på den uendelige jeg-vil-strikke-liste…

Jeg har også fået noget andet fra messen, nemlig en god lille historie.

Den kom på mail til mig sent i aftes og jeg har smilet af den lige siden.

Liselotte fik den selvfølgelig herfra med det samme, for historien var en lille sammenkogt ret af hende og jeg og vores gøre og laden.

Vi er enige om, at hvis det er den måde, der bliver læst blogs på, ja så er der basis for en hel del misforståelser.

I får den her, gengivet præcis som den røg ind i min mailbox.

Dialog mellem to “strikkedamer” hørt på håndarbejdsmessen i Fredericia lige inden lukketid i dag:
“Det var nu smart. Fik du set efter og skrevet ned, hvordan hun havde gjort det ?” “Ja, 22 masker og så perlestrik…” “Det er sjovt, at hun lægger det ud, så alle bare kan se det” ” Ja, hun er nu go´, hende fugl og fisk” “Ja, og har du hørt, at nu har hendes mand jo også åbnet garnbutik? Så passer det jo godt sammen.” “Nå, hvorhenne har han da så åbnet butik?” “Ja, i Silkeborg!”……… 🙂

Se, se, som ting og personer kan blive blandet sammen, når vi zapper rundt i Blog-land, – men jeg kunne nu ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet!
Håber, at du har det godt, – og at “din mand er glad for sin nye garnbutik i Silkeborg”?! 😉

Jeg smågriner stadig…