Rugbrødsbagning.
Te og frugt mens tekst-tvs nyheder gennemtrawles.
Sædvanlig søndag.
Stille og sløv på den gode måde…
Jeg havde masser af tid og ingen planer – lige indtil for 5 minutter siden.
Nu er jeg oppe i andet gear, det høje og omkringløbende.
Der er blev indlagt en udflugt i søndags ikke eksisterende program, en hurtig tur til Fredericia.
Jeg suser.
Vi ses…
Boy er krøbet i sikkerhed under et stort og stærkt stillads på Aros, jeg synes faktisk, at han virker lidt mere hudløs og sørgmodig end vanligt, men det er selvfølgelig heller ikke rart at være i fare for at få dumpet et eller andet i hovedet, fordi de rumsterer oppe på taget af huset.
Måske vender Boy øjnene opad, når installationen af Olafur Eliassons Rainbow Panorama er færdigt, måske har han også lyst til at se det fantastiske skue, som det helt sikkert bliver.
Jeg har i alle tilfælde…
Udstillingen af Julie Nords værker er helt vidunderligt og bestemt en Århus-tur værd, jeg bliver fyldt med både fryd, beundring og skræk, når jeg ser hendes arbejder, på én gang så tiltrækkende og smukke og så også virkelig væmmelige.
Kaniner mister i den grad en del af deres nuttethedsfaktor, når man har været i selskab med hendes syrede udgaver af det lille pelsdyr, ikke meget kæle-kanin over dem.
Der ligger en lille video om udstillingen Xenoglossy lige her
Vi har været på langfart i dag –
ned igennem Jylland og tilbage opad igen.
Fra den flade hede over fjordene til de bløde alsiske bakker.
Latte på 7-Eleven, hvor de sagde Mojn.
Så vidste jeg, at jeg var langt hjemmefra og så alligevel så meget hjemme.
Sønderjyde holder man vist aldrig op med at være…
Turen gik til Skærtoft Mølle, hvor der denne weekend har været Brød- og madfestival.
Kokkelandskamp, engelsk mesterbager og sønderjysk kaffebord.
Jeg behøver ikke ret meget mere for at være tæt på lykkelig.
Der var linet op med øko-lækkerier i et stort telt på gården, og smagsprøverne stod på spring lige så snart du åbnede munden på klem.
Pølser fra Skagen og øl fra Fyn.
Frugt fra Als og mel fra møllen.
Fuldkornsmarcipan og den rødeste rabarbersaft.
Alt sammen noget, som nu ligger og vugger godt i min mave…
Vi var afsted i gode venners selskab, og har hygget med kvindensnak og mandehørm, nogen var mere interesserede i råvarerne end andre, men det var fint og godt, det var en dag med plads til alles lyster.
Små 400 km tur-retur, det er så lige meget, når alle er med, fordi de gider og nyder.
Jeg skal til Skærtoft igen –
alene –
for jeg vil ha’ tid og rum til fordybelse i mel, brød og bagning.
Mon ikke bare jeg skulle booke det kursus nu og så lade være med at sukke over, at der er længe længe til,
og lige pludselig, så er længe-længe jo gået…
