Vi er klar –
så klar som man nu kan blive, når man skal sige farvel til hinanden vel vidende, at der går 11 mdr + før man ses igen.
Klar på det praktiske plan og forberedt på det mentale plan.
Men jeg er frygtelig tyndhudet, kan jeg mærker, de sidste mange måneder stress og følelsesmæssige pres er tydeligt tilstede i dag, jeg står, går og gør på en lidt mekanisk og zombieagtig måde.
Men jeg er her og det har jeg været hele tiden og det gør mig glad og rolig…
Laura er så spændt og lykkelig men på den helt sædvanlige Laura-måde med overlegen ro og overskud til både hurlingspil med vennerne i den lidt større by tæt herpå og til lige at smutte forbi skolen en sidste gang for at sige på gensyn.
Hun pjatter og fjumser, spiser og tumler lidt rundt og snakker i øst og vest om alt det, der venter lige om hjørnet og alt det, der kommer til at ske herhjemme, mens hun ikke er her.
Tankerne myldrer og det er helt på sin plads med lidt ekstra energi og rastløshed på en stor dag, som den i dag…
Senere kommer Sophie og så er der aftensmad for pigeflokken, en lille slapper på sofaen og måske en sidste gennemgang af alle de helt nødvendige ting som pas, forsikringskort, penge, pins og formularer, vi har vist ikke kigget i den mappe for sidste gang, fornemmer jeg.
Ved midnatstid kommer Torben med den store bil og så vender vi snuderne mod øst og Kastrup.
Mødetid kl 04.20.
Take off 07.20.
Ready – set – go…
