15?!
Ikke til at forstå –
hun er jo vores lillesøster, babyen, vores mindste rosin.
Tillykke til dig, dit smukke stædige stærke skønne barn…
Vi brugte lørdagen på at tage lidt forskud på Amandas 15-års-fødselsdagsglæder.
Hun havde bedt om søde boller og bjerge af kager til at servere for de indbudte.
Det fik hun!
I rigelige mængder…
Ja det gjorde vi vist alle.
I dag slår vi mave og trænger vist til at fylde noget groft, grønt og fiberholdigt i den.
Men for pokker da, hvor var det skønt at slippe tøjlerne og kaste sig ud i sukkerhavet i går.
Jeg nød især Amandas egenhændigt fremstillede hindbærlagkage.
Mon ikke vi har en klar kagebagearvtager der?
Det tror jeg!
Det skal næsten fejres med bare et lille bitte bitte stykke af hendes kage…
Så er de officielle udvekslingspapirer kommet fra USA og Laura kan nu komme i gang med at søge sit visum.
Vi skal en tur til København for at få det klaret, men først skal vi være helt helt sikre på, at vi har alt samlet og at alle navne, datoer og sådan stemmer.
Der er ikke plads til slendrian her!
Overhovedet…
Med i kuverten var også oplysninger om Lauras første værtsfamilie, men de var kommet Rotary i forkøbet og har mailet til os for nogle uger siden og Laura er også blevet FB-ven med sine nye søstre, som de selv kalder sig.
Vores første indtryk af Familien Wendorff er rigtigt godt, en hjertelig, imødekommende og åben familie, der glæder sig meget til at modtage Laura i deres hjem.
At maile lidt frem og tilbage med mor Kathy har givet mor Anne en del mere ro indeni, for der er varme og god bund i de ord, som der bliver sendt fra Wisconsin til Engesvang, og det er blevet en anelse lettere at se hen imod udvekslingsåret.
Det kan lynhurtigt blive d.11.8. og afrejsedag.
Vi bliver klar med det hele, hjerte og sjæl og visum…