Anne Stange – 46 år i morgen – nu den lykkelige ejer af en snack-høne-bird.
Sophie har været på fødselsdagsgaveindkøb for dattertrekløveret og hun har, som altid, fundet rigtigt skønne sager til sin mutti.
Hønen her er bare en af de herlige ting, jeg er en forkælet mor, er jeg.
Nogen herhjemme spiser rigtigt RIGTIGT mange peanuts og så straks muligheden for at fylde fuglen med den slags, men hønen med hul foroven er min og derfor vil det være cashew, mandler og pistacier, som får lov at bo i fuglemaven, når jeg skal snacke i hyggestunder…
Vi holder lidt præ-fødselsdag i dag, bare os 5, med langsomt morgenbord og masser af snik-snak, jeg elsker de dage, hvor det lykkes os at have alle pigerne under samme tag og ha’ tid til at være sammen uden afbrydelser.
Gæster og sønderjysk kaffebord ville også ha’ været godt at bruge søndagen på, men jeg har svært ved at finde hopla til den slags lige for tiden, så derfor denne stille fejring, som er meget meget uvant her i vores hus, som vi plejer at fylde med glade gæster og hurlumhej.
Plejer er sendt på rekreation og det er fint nok, vi har ingen problemer med at fylde dagen med godt og skønt helt for os selv…
UPDATE
Hønen er en fugl, det er mig, der er lidt slap ud i keramisk ornitologi.
Den er fra Printz Keramik og kan findes lige her:
http://printzkeramik.dk/?page_id=21