I aftes sluttede halvanden måned sukker-tørke for Amanda og Laura, de kan nærmest ikke få armene ned og der er ikke grænser for de lækkerier, som de synes, at de trænger til lige nu.
De er gået ombord i både slikpose, sodavand, cacaomælk og en lille købe-snegl.
De har længtes vildt og voldsomt i den sidste uges tid, især Laura, der mener, at vi skal ha’ en form for sønderjysk kaffebord til aftensmad i dag.
Det er jeg nu ikke så sikker på…
De søde piger følte sig inspireret af en klassekammerat, der havde indgået en aftale med sine forældre om 2 mdr uden sukker, her hos os blev vi enige om, at 6 uger ville komme til at passe med efterårsferien, og da pigernes skole startede ferien allerede i går, ja så var der ligesom åbent for det søde cirkus igen.
Det kunne under ingen omstændigheder vente til i dag og sådan var det så.
De har klaret det uden de store problemer, jeg tror ikke, at man bliver traumatiseret af sådan en pause, tvært imod, så får man nok lige skærpet sin opmærksomhed på, hvor meget bras man egentlig inhalerer.
De har sagt nej tak til slik, sodavand, kager, chips og mere af samme skuffe, både her og ude, og Laura har i alle tilfælde fået øjnene op for, at chips egentlig er noget, som hun mere har spist fordi det nu var der, end fordi hun holder af det, så det skal ikke længere være en del af hendes hygge-mad.
Amanda har kun savnet god chokolade og stærk lakrids, og så lige et koldt glas cocio ind imellem, ikke de værste syndere…
Jeg er godt tilfreds med deres villighed til pause, ikke fordi jeg har været bekymret for sundhed eller vægt, de er nogle sunde piger begge to, og faktisk meget lidt slik-og-fedt-spisende i forhold til så mange andre teenagere, men jeg var ved at være lidt irriteret over, at så meget blev indtaget uden tanke på lyst eller behov.
Sejt gået, siger jeg, og hepper på en omgang mere!
“Aldrig!!” siger Laura.
“Okay!” siger Amanda, som bare ønsker frit lejde om lørdagen.
Vi finder ud af det.
Også mig, der hoppede med på vognen for 5 uger siden og nu lever rigtigt dejligt og friskt uden søde sager.
Jeg har spist en halv cookie hos Liselotte, fordi det var en særlig dag, og måske 6-7 små tern god mørk øko-lade i løbet af alle ugerne.
Kaffen er også droppet, for den bællede jeg bare uden egentlig at elske den ret meget og så gjorde den nu heller ikke ret meget godt for mig.
Jeg er ikke hellig eller asketisk –
det bliver jeg ALDRIG –
men jeg har også haft godt af at aflive min sukkerjunkietendenser.
Pigerne smovser, jeg under dem det af hele mit hjerte og glædes over, at jeg uden at klynke, nu har lavet en aftale med mig selv, om at gå videre efter Amandas model 6:1.
Det er fint og det slanker, kan jeg lige hilse at sige.
Så skål i te og Goji-bær…
