Hvis man spørger min 3 piger om jeg er sådan en mor, der ynker og pylrer, så vil de nok nærmest råbe “Neeeeeeeejjjjj – det gør hun ALT for lidt!”.
Faktisk er jeg temmelig sikker på, at det er det, de vil sige og måske er der også et strejf af sandhed i det.
Men i dag vil jeg gøre en undtagelse, bare en lille én, for lige nu sidder jeg bare og synes, at det er så synd for dem, i alle tilfælde for at par stykke af dem…
Lauras skoledag sluttede først kl 16.30 i dag, det er sent på en fredag, som blev sparket i gang med en times benhård svømmetræning og så et par timers idræt, inden de almindelig skolefag skulle klares.
Dagens sidste undervisningstimer blev brugt til oplæsning og repetition i religion, som hun skal til 2 eksaminer i i uge 42, så ingen ferie til det barn.
Suk suk og tre gange suk!
Og som om at dagens program og tanken om minus ferie ikke kunne ha’ været nok, så har hun raget en eller anden influenzating til sig og fik i løbet af nul komme niks høj feber, da hun satte sig ind i min bil efter endt skoledag.
Stakkels stakkels Laura…
Og den liden Amanda, akke ja akke ja, hun sidder lige nu, klokken over ti, og venter i en trist sportshal på at komme i gang med at spille nogle double kampe i badminton.
Hun er så mast om fredagen, brugt op efter en hård skoleuge, og trænger kun til at flade ud og slumre på sofaen, og så lægger de en turnering en fredag aften, en turnering, som hun ikke har lyst til at gå glip af, men som hun på den anden side næsten ikke orker.
Hun får også lige lidt ynk med i sportstasken.
Stakkels pus, pust og nårhhhhh og såååhhhh, ae ae og kys på håret…
Nu har jeg så vist klaret min borgerpligt som ynkende mor, de får i alle tilfælde ikke mere piv for den femogtyve-ører, men de kan få et kærligt kram, en stor portion beundring for udholdenhed og gejst og så en nyredt seng med luftet dyne at putte sig i, når tid er.
De er nogle stakler lige nu, men af den seje og benhårde slags.
Hov –
det går nok ikke at udelade Sophie, når ynkeparaden er i gang.
Hun skal også ha’ en del af kagen.
Hmmmm hva’ mon er synd for hende?
Åhhh jo –
hun skal på arbejde i morgen, mange timer med lørdagstravlt.
Såååååhhh sååååhhhh Soffi, det skal nok gå, ae ae fra moar.
Og så er det altså også slut med ynk herfra.
Jeg har brugt kvoten for de næste 3-4 år…