I går var første skoledag for rigtigt mange børn, også for mine to yngste.
For den ene var det første skoledag i et nyt skoleår, for den anden var det første skoledag i en helt ny skole.
Amanda bestemte sig i foråret for at følge Laura ud på den Internationale, hun havde vinteren over gået og sukket over de fede undervisningsmaterialer, som søsteren slæbte hjem, sukket over alle de spændende projekter og lektier, som søsteren sled med og i pinsen meddelte en fuldstændig afklaret og fastbesluttet frøken os:
“Jeg har bestemt, at jeg flytter skole efter sommerferien!”
Kort og præcist og ikke et spørgsmål men en konstatering og vi andre rettede ind og bakkede op, for vi kunne sagtens forstå hvorfor…
Så nu går de der, de to chicklings, i samme klasse og det er første gang siden dagplejetiden, at de igen skal være sammen de fleste af døgnets timer. Spændende og til tider helt sikkert ganske udfordrende!
Amanda har glædet sig helt ustyrligt, set frem til alt det nye, og de store smil, der er kommet hjem i går og i dag vidner om, at hun er kommet godt i gang. Teambuilding står den på i denne uge, hun glæder sig vist allermest til bogudlevering efter weekenden.
Laura elsker bare sin skole, alt ved sin skole, og kunne snildt være vendt tilbage for et par uger siden, så det var en glædens dag i vores lille hus i går.
Lidt af glæden kan ses lige her på TVMidtdvest…
I dag har også været en glædens dag, stor stor glæde, efter at spændingen blev udløst og resultatet kendt efter lang ventetid udløses.
Der kom elektronisk post til skolen i nat, fra Cambridge’s studérkamre, de var tilfredse, meget endda, men Lauras indsats.
Hun høstede et A og vi forældre jublede så højt på vores respektive kontorer, at alle blev opmærksomme på, at Hr Far og Fru Mor på en eller anden måde var kommet i feststemning i løbet af at ganske kort øjeblik.
Hun er for sej, hende Laura, det er hun altså…
Jeg fandt lynhurtigt et andet sted at smide den lille Panda, jeg skulle ikke nyde noget af, at blive dræbt og spist af Kirsten P, da jeg var ude for at snuse til stemningen på pladsen, hvor de øver til “Hvor vandene skiller.”
Amanda har meldt sig til egnsspillet, og hygger sig med at tage afsted til øvetimerne hver dag, og det kan jeg sørme godt forstå, det er et fantastisk sted, de har slået lejr og stemningen er bare helt i top.
Hun har denne gang en helt tilbagetrukket og -lænet rolle i modsætning til sidst, hvor hun var på med replikker og fin gul engleparyk, denne gang giver hun den som campingbarn med hang til bål og hygge, og mon ikke hun snildt finder ind i den rolle…
Jeg glæder mig rigtigt meget til at komme ud og være tilskuer, når det hele er på plads, det jeg så i dag gjorde mig bare ekstra spændt.
Musikken og søens naturlige kulisse gør stemningen helt særlig.
Så det er lige med at holde sig i en armlængde fra Kirsten P, hvis man vil være sikker på, at få lov til at opleve alt det skønne, der kommer til at foregå…