Der mangler noget herhjemme!
Noget krøllet, snakkende, grinende, brokkende, slængende, rodende og underholdende.
Vi savner hende altså, hende Laura, der for første gang sådan er rejst ud i verden og ikke er vendt hjem efter 2-3 overnatninger…
Heldigvis så har hun de skønneste dage og næsten hver dag har hun ringet i vidunderligt humør og fortalt os om alle de ting hun oplever, og det er ikke så lidt endda.
I aftes var der ingen opkald, bare stille stille telefon, men lige inden midnat tikkede en sms ind
“Undskyld, at jeg ikke lige har fået ringet, men det har været sådan en dejlig dejlig dag, og så glemte jeg det altså!”
Alt tilgivet, det eneste vi ønsker er lige netop dét, at hendes dage fyldes med så mange herlige ting, at alt det hjemlige glider i baggrunden.
Hun får sådan en på opleveren, fyldes af nyt og spændende, og vi der længes her hjemme, vi må glædes over de livstegn, der kan blive plads til i en travl 14-årigs engelske liv.
Men føj, hvor jeg dog savner hende, den skønne skøre smukke unge…