Ja ja da, så kan der sættes endnu et flueben på tjeklisten til det store gilde, vi ender da med at nå det hele!
Mange fugle i skrappe farver ligger nu og flagrer med deres hjerter på metaltråd, fine ser de ud og jeg er sikker på, at det bliver flot i samklang med stive hvidt bomuld og knytnævestore lyserøde pæoner.
Men det varer sgi godt nok lige en rum tid, inden jeg skal lege med saks og limstift igen!
Laaaaang tid…
Laura og Amanda har kastet sig ud i bølgen blå for at blive en aktiv del af Silkeborgs store kajakklub, i går stod den på svømmeprøve og makkerredning i svømmehallens forholdvis varme vand.
Dejligt for poderne, at de ikke skulle i åens vand, som endnu kun er 8 grader og det er ikke meget, når man bliver bedt om at kæntre igen og igen, for at vise at man har styr på at få sig selv hevet op i kajakken igen og også har styr på at hjælpe sin makker, hvis han blopper i.
Der var hvin og grin, og også sammenbidt koncentration, da der blev svømmet mange baner uden pause, for at kunne svømme langt og sikkert, det er et krav til de nye, og det er da ret betryggende…
Amanda har været så tændt på at komme til at ro, siden vi sidste sommer var på et introkursus, og hun var ikke i tvivl om, at der skulle søges plads i Silkeborg, og jo mere hun talte om det, jo mere interesseret blev søsteren også, så nu er den elskede fodbold, der ellers har betydet alt i de sidste 6 år, sat på stand-by, og vi skal nu aflevere to styks udeglade og vandpjaskelskende piger i Indelukket to dage om ugen.
Det bliver hyggeligt for dem at være sammen om dette her projekt, og at deres to bedste venner så også er hoppet med i kajakkerne, ja det gør det ikke ringere, vi mærker allerede begejstringen og forventningens glæde i forhold til de timer, der skal tilbringes i klubben.
5 imødekommende og superseriøse trænere har ansvaret for de 17 Uro’ere, der skal sejle Silkeborg Søerne tynde, de har solgt varen på bedste vis og står med et hold af energifyldte teenageunger, der er så klar til at komme ud og bruge nogle af deres kræfter under åben himmel.
En ny passion er flyttet ind her, det ser og hører vi – rigtigt meget…
Update:
Okay så – vandet er 11 grader i dag!
Så kunne de vel egentlig god ha’ hoppet i åen – pivskide…
Stille og roligt får vi os arbejdet igennem listerne med konfirmationsforberedelserne, langsomt men sikkert og stadig fulde af tro på, at vi har styr på sagerne og at vi når det hele på bedste vis, inden det bliver d. 2. og 3.maj.
I dag er der blevet lagt planer for forplejningen, og Laura er helt tilfreds med den menu, som vi har fået stykket sammen, alt sammen små lækkerier, lige som hun elsker det.
Der er skrevet ned og listet op, og jeg har styr på hvad, hvordan og hvornår, indkøbslister er skrevet i løbet af et øjeblik og jeg glæder mig allerede til at komme i gang i køkkenet.
D. 1. vil jeg stå i paratstilling foran køkkenbordet med en kokkekniv i hver hånd fra den årle morgenstund og så vil jeg snitte, hakke, ælte, brase og stege til alt er linet op, det bliver en festdag før festdagen…
Og mens jeg så venter på kokkererings-dagen, ja der kan jeg jo passende fægte lidt med en saks og klatte med en limstift, for der skal fremstilles en ordentlig stak kulørte fugle, som skal smykke bordet sammen med sartrosa pæoner og store hvide bloklys i zinkbakker, fint og nysseligt men alligvel ikke for “overbroderet”.
Jeg skal klippe 60 fugle, det skulle nok give underholdning til en aften eller fem,og går jeg helt kold i det, så ved jeg, hvor jeg kan finde den ægte vare eller også bliver der kun pip til hver anden gæst.
Mad – tjek!
Bordpynt – tjek!
Tale – knap så meget tjek…