Pigerne

Laura går stadig gennem livet “au naturel”, ingen make up smøres i hendes fjæs og det er jeg egentlig ganske tilfreds med, hun er smuk som hun er og der bliver garanteret masser af dage i fremtiden, hvor jeg sidder og drømmer om de dage, hvor hun bare så renvasket og naturlig ud.

Men når hun inden længe trækker i det hvide konfirmations-dress, så kunne det måske være en idé med lidt, bare en lille bitte smule, farve på kinder og øjenlåg og lidt brunt på vipperne, så hun ikke kommer til at gå i et med tunika’en.

Jeg har luftet tanken et par gange, og er ikke blevet mødt med et ret samarbejdsvilligt blik, vil nok nærmere betegnede det som Lauras særlige – og meget veludviklede – “fald-død-om-stirren”…

Her til morgen, mens vi sad og nød te og sprøde rundstykker prøvede jeg lidt til igen, med sådan en lille frisk bemærkning om, at nu havde vi jo hele påsken til at få det slidt af igen, hvis det blev en ren katastrofe, men nej!

“Hold nu kæft, mor, det begynder snart at bløde ud af ørerne på mig!!”

Det blev sagt med varme i stemmen og smut i øjet, men jeg knyttede straks og lovede næsten, at jeg ikke prøver til igen.

Det bliver hvidt på hvidt…

Fødselsdag i dag, vores midterbarn fylder 14, andet år i teen-rækken, hun bliver lige pludselig så stor!

Alle vores fødselsdagstraditioner er dømt ude i dag, for hun er ikke hjemme, drog allerede i går til Tarm for at spille badminton hele weekenden, det er underligt tomt og en anelse trist ikke at kunne starte dagen med at kramme og kysse og ae sit skønne barn.

Hun valgte selv at smutte afsted, weekendturen var vigtigere end traditioner og sådan skal det så selvfølgelig være.

Men helt at slippe for mor og far og kys og kram det skal ikke lykkes hende, for om lidt suser vi tværs over Jylland for at være i hendes dejlige selskab for en stund…

“I må gerne komme, men kun hvis i lover at smutte ret hurtigt igen, og når i nu alligevel lægger vejen forbi, kan i så ikke ta’ kage og frugt med?”

“Jo da, hvor mange er i?”

“50-55 stykker og vi er nok sultne efter lækkerier!”

Mon de legendariske muffins og et ordenligt læs frugt kan stille lækkersulten?

Det håber jeg, for det er det, der er gjort klar.

Sammen med en gave, der kan supplere sneaker-fetichistens samling, lækre sko kan man aldrig få for mange af, siger barnet.

Og så passer dagens vejr egentlig pefekt til  fødselsdagsbarnet, strålende sol det ene minut og heftig hagl det næste, temperamentsfuld, afvekslende og spændende, sådan er hun, vores Laura, og vi elsker hende højere end højest, både i sol og hagl…

Laura har fået sit første rigtige job, sådan uden for hjemmet og med rigtig løn og det hele, det er stort, når man skal tage sit første skridt ud i den slags!

Vi bor jo i en lille by, hvor muligheden for fritidsjob er temmelig begrænset, hvis man ikke lige har lyst til at være barnepige, så derfor er det ekstra hurra, når man bliver ringet op og får tilbudt et job, som man overhovedet ikke havde overvejet var en mulighed.

Så lige om lidt skal hun svinge pommes frites-kurvene i sportshallens cafeteria, åbne sodavand og blande slik og slå på kasseapperat, det bliver spændende for hende…

Egentlig er det lidt af et paradoks at ha’ ord som “sport” og “pommes frites” i samme sætning, men jeg ved, at der også er sundt at købe, og når alt kommer til alt, så er det vel i virkeligheden ikke det store problem, at de unger, der knokler rundt i hallen i timevis, forkæler sig selv med en gang svedige kartoffelpinde.

Langt ringere ser det egentlig ud for dem, der ikke får lettet sig fra computeren, og som, mens de sidder der, hælder litervis af sukkervand og chips indenbords…

Hun glæder sig til sin første vagt, men har også flaksende sommerfugle i maven, og det har jeg da egentlig også, pludselig er hun bare så stor!

Men vi ved da, hvor vi kan finde hende, og området, hvor vi skal kigge, er til at overskue, fodboldbanerne ved hallen, badmintonbanerne i hallen og nu også cafeteriet over hallen.

Sommerens sprogrejse blev pludselig meget nemmere at spare sammen til, det sætter gang i det store smil hos Laura, og så synes hun nok heller ikke, at det er så ringe at ha’ fået en bedre mulighed for at lure lidt mere på de der sportsdrenge…