Laura har længe snakket om et super-underholdende spil, de havde prøvet til badminton, det var både sjovt, udfordrende, tempofyldt og anderledes, lidt ligesom pigebarnet selv, og hun ville bare så gerne eje et sæt Speedminton.
Pengene havde hun selv, skulle bare ha’ lidt hjælp til at bestille, og det fik hun så forleden dag, og vupti, næste dag speedede vi alle rundt på græsset, store og små, dem med talent og dem der var lidt rustne, og jeg må gi’ hende ret, det er et virkeligt sjovt spil, og pludselig er der for alvor mulighed for at spille et slaw sommer-ketcher på vores altid forblæste græsplæne, og vi kan endda spille i mørke med den lysende bold…
Andet motorisk udfordrende er også landet på adressen i løbet af denne uge, Torben havde pludselig mulighed for at få et par Waveboards , og der waves på livet løs rundt på stier og stille veje i nabolaget.
Jeg er dybt imponeret over, hvor hurtigt pigerne har fået styr på de små hoftevrid, det kræver at sætte tempo og retning på bræddet, ja bevares, Torben er såmænd også snild nok, jeg nøjes med at kigge og gyse.
Der er påbud om skaterhjelm på hovedet og beskyttere på de tynde håndled, jeg er kold overfor suk og irriterede fnys fra dem, der synes, at det er anti-cool-faktor at være iklædt snublekyse.
“Det er jo kun for pattebørn, mand, vi falder jo ikke, vel!!” vrisses der, og et enkelt barn truer med at boycutte aktiviteterne, men det gør ikke indtryk på mor her, det er på med udstyret eller ned a’ brædtet.
Men bortset fra det, så jubler jeg virkelig over, at jeg har et par piger, der elsker at bevæge sig og som er gode til at kaste sig ud i nye fysiske udfordringer.
Altså når de ikke lige er ved at se en eller anden amerikansk serie…
