Lauras nye hue er strikket færdig, den har siddet på hovedet af hende hele dagen, og hun ville såmænd også gerne foreviges med den på.
Det kneb dog med at stå stille og ikke knække sammen i 12-års-fnis, da jeg fik kameraet fundet frem; mange af billederne er hun forsvundet halvvejs ud af, andre er vildt slørede, fordi de er taget uden blitz og derfor ikke tåler den mindste bevægelse, og på nogen kan man se langt ind i hendes store grinende mund.
Men pyt, hovedsagen er jo også, at hun er glad for huen, og jeg kan nu heller ikke lade være med at varmes over en stribe billeder af en smuk og veltilpas unge…
