Halloween-lygten fra sidste år er kommet på bordet idag, perfekt til en grå og halvmørk eftermiddag, som den vi må døjes med i dag.
Vi har ikke fået lavet fæle orange lygtemænd til at pynte ved hoveddøren, og det irriterer mig faktisk lidt, for deres pågående farve og lysende indre giver glød kvarteret i de kulsorte aftener.
I dag orker jeg det ikke, det er ikke vejr til at stå ude og grave i græskar, ikke her hos os i alle tilfælde, så vi nøjes med uhygge på spisebordet, og lidt har vel også ret…
To piger hjemme, uden kammerater på besøg, et el-piano slæbt ned i alrummet, en lille underviser en stor, og der grines og korrigeres blidt. De synger og spiller, hver med sit næb, men inderligt og gerne.
Pludselig tager fanden ved dem, og der sættes gang i en præsentationsrunde uden sidestykke, for lige i dag skal både Beckham og Ulla Terkelsen deltage i Vild Med Dans, stille rumba forlyder det fra kommentatorboksen.
Jeg går og bokser i bolledej, og hygger mig så vældigt med at høre, at de to, der ind imellem kriges så ondt, stadigvæk kan finde tilbage til de gamle roller og legemønstre, som gjorde at de i mange år var hinandens bedste venner…
Vi drikker te og nyder de lune frugtboller, og når den lange travetur med Nugga-tøsen er klaret, så er der vist en hjælpende hånd til de hjemmelavede burgere.
Alt ånder fred og idyl, gad vide om der har været et uopdaget gas-udslip i byen, en tåge der har nedtonet to præ-pubbers stridslyst?!
Lige meget hvad, så sørger jeg for at nyde igennem mens tid er…
Så er udregningerne til en størrelse Amanda klaret, den bog er guld værd, jeg burde bruge den meget mere!
Inden jeg gik herind til maskineriet, strikkede jeg lige de første omgange, blød og lækker Lucca i dyb chokoladebrun på p.4, det bliver en fornøjelse at strikke…
