Om lidt.
Om 11 dage.
Kort eller lang tid – følelsen skifter lidt.
Men logikken siger kort.
Så er der 2 sovende skønheder at stryger over det sovevarme og krøllede hår.
Det bliver vidunderligt –
helt og aldeles vidunderligt!
De er gået lidt op i størrelse siden den julidag for 6 år siden, hvor de havde sneget sig til sommerferiesøvn i forældrenes kølige seng.
De er store nu, godt på vej mod voksne, men alligevel bare og for altid mine små. 2 ud af 3 herligheder.
Og der findes ikke ret mange øjeblikke, hvor jeg mærker en større ro og lykke, end lige der, hvor jeg står tæt på de helt afslappede, trygge og sovende børn. Mine børn…
Snart sover Laura igen inden for rækkevidde og jeg vil nyde at luske op og kigge på hende og bare fryde mig over, at det igen er her hos mig hun er.
Amanda mener, at alle bestemt skal sove i den samme seng den første nat. ALLE.
Jeg er tilbøjelig til at give hende ret og er faktisk temmelig sikker på, at der ikke skal meget overtalelse til, før Sophie også smider sig i dynerne her hos os.
Jeg er et heldigt og lykkeligt menneske.
Mor til 3 stærke sunde nærværende raske piger.
Jeg sætter uendeligt meget pris på det hver eneste dag.
For intet er givet og alt er på spil…
