Da pigerne var små – og også lidt større – elskede de at få et fad med madder.
Små kvarte stykker rugbrød med pålæg og pynt, de guffede sig igennem det hele og jeg kunne sådan set stable hvad som helst på, ned røg det!
I virkeligheden var det nok ikke kun de små i huset, der nød mors madder, også de lidt ældre og mange af dem, som kom forbi ved frokosttid gad også godt at ha’ en flad.
Og det fik de så – jeg har smurt og smurt og elsket det.
Jeg serverer hellere end gerne fade med flade fyldt med kærlighed til både mad og mennesker…
Den sidste lange tid har der ikke været den store efterspørgsel på den slags madder, vi har fornøjet os med så meget andet godt til vores frokoster i weekenden, men i går kaldte alt bare på sådan en omgang.
Amanda sad mat og mut i sofaneseren, unden for silede regnen og i køleskabet var der gode rester og nyindkøbt fisk.
4 frokostbidder til hver, ikke helt kvarte men heller ikke halve, det rugbrød, der var i skabet var mere fladtrykt end højt, så der kunne blive tre stk pr skive brød.
Det passede lige med de 4 til de huller, der var i vores maver og vi nød nærmest alle madderne lige meget.
Det vil sige – den med det røgede torskrogn var ikke en højdespringer for Amanda!
Fiksefrikadelle af laks og torsk med hjemmerørt remou på.
Røget torskerogn med radise og forårsløg.
En lille Samsø kartoffel med Hellmanns, radise og basilikum.
Og så lidt plukket kyllingebryst fra fredagens aftensmad toppet med et sødt rødt dansk jordbær…
Bakken med madder måtte have en reprise i dag, for Sophie mente, at hun bestemt trængte til sådan en omgang.
Udvalget blev tæt på det samme, i dag blev den røgede rogn dog rørt med skyr, hakkede radiser, purløg og lidt hvidløg og så placeret ovenpå et nykogt æg. Ikke en helt ringe mundfuld.
Weekendfrokost er godt og roligt og nydes med maner.
I stribede natbukser af hende Amanda, der er afsløret i det nederste hjørne af det øverste foto.
Hva pokker – klokken var jo også kun 13.58…
